 | | Marcus Rubin | | Kronikredaktør | | |
|
|
| | Først og fremmest - tak. Forbløffende mange af jer - 66 so far and counting - var med på spøgen fra sidste nyhedsbrev. | |
| | I skrev og fik mit hemmelige tip til et lykkeligere og mere indholdsmættet onlineliv. Min mailadresse kommer igen nederst for dem af jer, der ikke nåede igennem sidst eller ikke orkede at skrive. | |
| | Og så skal jeg ellers lige love for, at der er gang i den på mit gamle universitet, Columbia, hvor jeg studerede journalistik i sidste årtusinde. Det smukke nyklassicistiske campus på Manhattan er fyldt med rasende studerende og demonstranter. Det er Gaza-krigen, der har sat ild i de unge amerikanere, og det er på mange måder superfedt, argumenterer jeg for i denne leder. | |
| | Hvordan det hele ender, er selvsagt umuligt at sige, men krigen har virkelig åbnet en Pandoras æske af problemer, både for Israel selv og hele den vestlige verden. | |
| | At det går elendigt for Israel, forklarer Yuval Noah Harari - manden bag den geniale bog Sapiens - glimrende i dette interview, hvor han helt korrekt påpeger, at man sagtens kan vinde alle de militære slag og alligevel tabe krigen. Det gjorde USA i Irak, og det er Israel i fuld færd med i Gaza. Det er tydeligt for de fleste, også selvom Israel og Egypten nægter journalister adgang til den knuste enklave, hvor de stakkels indbyggere bliver regeret af terrorister og bombet af Israel. | |
| | På den hjemlige front er det Store Bededag eller Store Arbejdsdag, hvilket den nu er kendt som, efter at SVM-regeringen afskaffede den elskede århundredgamle fridag sidste år. | |
| | Visdommen i den beslutning er tilsyneladende ikke helt gået op for befolkningen, i al fald ikke hvis man ser på meningsmålingerne, hvor regeringen er i frit fald. Socialdemokratiet er nu kun et mulehår foran Liberal Alliance og SF, Venstre fortsætter sin nedsmeltning og Lars Løkkes klovnebus - også kendt som partiet Moderaterne - er nede med omkring en tredjedel i forhold til valget. | |
| | Her på avisen benytter vi lejligheden til at skyde gang i en ny serie om hvilket slags land, vi egentligt vil have. Som Amalie Kestler skriver her, håber vi at starte en bred offentlig debat om det samfund, vi drømmer om. Et samfund, der ikke bare tager udgangspunkt i forestillingen om, at når bare vi producerer og forbruger mere og mere, er alt godt, men også er fokuseret på planeten, klimaet og vores egen trivsel. | |
| | For er det flere penge og flere fladskærme, der gør os lykkelige? Næppe, men hvad skal vi så - og hvordan skal vi skrue vores økonomi sammen, så værdien af at lege med sine børn eller se en mælkebøtte spire gennem asfalten kommer med i beregningerne. Det er der flere økonomiske skoler for, en grøn skole og en trivselsskole, som præsenteres her. | |
| | Følg med i de kommende uger og bland jer. Jo mere, jo bedre. Det er sådan, vi og samfundet kommer videre. | |
| | Så kom ud af røret - ellers falder der brænde ned! Ej, det gør der naturligvis ikke, i al fald ikke herfra posten. Hvad statsministeren siger, er en anden sag, for voksenskældud synes mere og mere at være den måde, som Mette Frederiksen og regeringen synes, at landet skal styres på. | |
| | Der er efterhånden ikke grænser for, hvad vi danskere gør forkert ifølge statsministeren og hendes håndgangne folk. Vi går for tidligt hjem fra samlebåndet, er for optaget af lystbetonet arbejde, henter ungerne for tidligt fra vuggeren, laver for lidt hjemmelavet mad og taler i øvrigt for grimt, når vi er vrede på vores politiske leder på de sociale medier. | |
| | Men måske varer det hele ikke ret meget længere. Min kollega Hans Davidsen Nielsen, der har mange kilder i den dybe stat, skriver i en klumme, at det er 50/50 om Mette Frederiksen bliver rådsformand i EU fra sommer. | |
| | Om det er lystbetonet arbejde, og om de mon har dåser med makrel i Bruxelles, må jo vise sig, men herfra skal jeg ønske god vind. Selv var jeg i vaflernes stad for nyligt og fascineret af at besøge en klassisk pommes frites-bar, hvor man kunne vælge mellem at få kogt - eller dobbelkogt - fritterne i andefedt, hestefedt eller helt almindeligt fedt. Svært ikke at elske en by, der rummer den slags kulinariske muligheder. | |
| | For ikke så længe siden røg jeg ind i en strid på X om, hvorvidt Politiken er særligt hjemsøgt af nepobabyer, og der blev det bl.a. påpeget, at der er flere søskendepar på avisen – herunder ovennævnte Hans Davidsen Nielsen og min egen elskede kontornabo, kulturredaktør Mette Davidsen Nielsen. | |
| | Om den slags sideordnede søskendeforhold overhovedet kan blive til nepobabyting, er jeg usikker på, men debatten raser stadig, og i næste uge kan I komme og være med. Åben Onsdag, debatredaktionens forsøg på at åbne avisen og skabe rum for samtaler og debatter i hverdagen, handler nemlig om nepobabyer. | |
| | Jeg taler med magtforsker Christoph Ellersgaard, der allerede har indrømmet, at han selv er en nepo. Selv ved jeg ikke, hvor jeg hører til. Politikens måske allermest nådesløse pen, Bettina Heltberg, afslørede i en klumme for nogle år siden, at jeg blev ansat på bladet efter en en frokost med hende på Illum, fordi jeg kendte hendes datter og hun derefter fik lokket daværende chefredaktør Tøger Seidenfaden til at hyre mig. | |
| | Gør det også mig til en nepo? Døm selv – og kom frisk på onsdag! Eller skriv til [email protected] og få mit helt særlige tip. | |
| | Alt godt og mod nye sejre. Det lysner måske endda i Øst, nu Ukraine har fået mere ammunition fra USA, | |
|
