Stjerneregn over Leonora Carrington


"Arkens højst seværdige udstilling med den vidunderligt fabulerende surrealist Leonora Carrington rammer direkte ind i tidsånden," skriver Kristeligt Dagblads anmelder om den nyåbnede Leonora Carrington-udstilling og uddeler fem stjerner.

Også Politikens anmelder er begejstret og giver fem hjerter til Leonora Carrington. "Kort sagt: Det er en fornøjelse, en rigtig stor fornøjelse, at se og opleve denne udstilling," slutter Jyllands-Postens anmelder og uddeler fem flotte stjerner. 

Du kan opleve den anmelderroste udstilling lige nu på ARKEN. Leonora Carrington er den første store præsentation af den britisk-mexicanske kunstner i Skandinavien og en sjælden mulighed for at opleve flere end 100 værker af en af surrealismens nøgleskikkelser.
 
Læs mere

Åbning af Haus-Rucker-Co: Giant Billiard


Kom og oplev Haus-Rucker-Co's legende og fællesskabsdannende installation fra 1970, Giant Billiard, og vær med til at åbne udstillingen lørdag den 8. oktober kl. 11-12.30.I Giant Billiard kan du boltre dig på værkets 225 kvm store madras med kæmpemæssige, hvide billardkugler og således deltage i et eksperimentelt spil pool.

Der er velkomsttale kl. 11.30 og lemonade og snacks til børn. Alle gæster over 120 cm er velkomne til at opholde sig i værket. Deltagelse i åbningen er gratis for gæster med entré til museet.

Læs mere

Foredrag med Günter Zamp Kelp


På åbningsdagen for Haus-Rucker-Co: Giant Billiard kan du høre arkitekten Günter Zamp Kelp, den ene af de tre bag arkitekt- og kunstnergruppen Haus-Rucker-Co, fortælle om gruppens arkitektoniske visioner og om værket i et foredrag lørdag den 8. oktober kl.12.30. Foredraget er gratis for gæster med entré til museet.

Læs mere

Efterårsferieworkshops for børn


ARKENs efterårsferieworkshop for børn og deres voksne står i surrealismens tegn med afsæt i Leonora Carrington-udstillingen. På workshoppen får deltagerne først en introduktion til udstillingen, og derefter går underviseren i dialog med børnene foran udvalgte værker og laver små, sjove øvelser. Til slut sættes en kreativ aktivitet i gang, hvor børn og voksne sammen kan skabe noget kreativt med inspiration fra værkerne.

Efterårsferieworkshoppen foregår dagligt tirsdag-lørdag kl. 13-14.30 i uge 42. Det koster 40 kr. pr. deltagende barn. Voksne med entré til museet følger gratis med barnet.

Læs mere om workshoppen og tilmelding via linket.
 

Læs mere

Kagebord på ARKEN


Besøg ARKEN udvalgte søndage i efteråret og nyd et kunstnerisk kagebord med hjemmebagte klassikere og nyfortolkninger af kager, som serveres i den stemningsfulde DETLEFS·SALEN. Klassisk Othellolagkage, æblekage i forklædning, spicy Sarah Bernhardt-kager og havtorntærte er blandt de kager, som caféens dygtige dessertkok har kreeret til lejligheden. Tilbuddet indeholder kagebord med kaffe og te ad libitum. Der er kagebord på ARKEN den 30. oktober og 6. november kl. 13.30-16.

Pris: 299 kr. inklusiv entré til museet. Køb billet via arken.dk/kalender

Læs mere

Leonora rejse: Foredrag med forfatter Susanne Christensen


På et tidspunkt hvor vores ældste moder – Jorden – kæmper for at overleve, er Leonora Carrington i dag for alvor ved at blive opdaget af kunstverdenen. Lyt med onsdag den 19. oktober kl. 17.30-18.30, når forfatter og kritiker Susanne Christensen præsenter Leonora Carrington som visionær formoder, økofeminist og heks i anledning af ARKENs store Carrington-udstilling.

Pris: 75 kr. Køb billet til foredraget via arken.dk/kalender. Entré til ARKEN købes på museet.

Læs mere

Familiesøndag: Finurlige furier


Til ARKENs Familiesøndag kan børn og deres voksne gå på detaljejagt i udstillingen Leonora Carrington og finde mytiske og mærkværdige væsner i hendes magiske universer. I værkstedet KREATIV kan man finde på sin helt egen furie med inspiration fra et af Carringtons værker. Furien kan komme med hjem eller flytte ind i alkymi-køkkenet i værkstedet. Hvordan ser en furie ud? Og hvad kan den? Familiesøndag foregår hver søndag i værkstedet KREATIV fra kl. 11-16. Gratis for gæster med entré. Børn skal være i følgeskab med en voksen. Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere
Følg os
ARKEN
Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
[email protected]
arken.dk
 
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld