Skønne og sælsomme – Dyr i kunsten Et enigt anmelderkorps har uddelt flotte stjerner og hjerter til den nyåbnede særudstilling Dyr i kunsten, der giver nye, sjove og tankevækkende perspektiver på vores liv med de andre arter. Udstillingen, som allerede tegner til at blive en publikumsfavorit – også hos børnene – præsenterer værker af 34 internationale kunstnere, der udforsker, hvordan vi mennesker bruger, ser på, taler om og menneskeliggør dyr.
I hele juni måned kan du besøge museet til nedsat entrépris. Vi fejrer genåbningen og har derfor sat entréprisen ned til 100 kr. for alle gæster til og med den 30. juni. Børn og unge under 18 år har som altid gratis entré til museet.
Læs mere |
|
Sommerudstilling i skulpturparken Sommerens udendørsudstilling Frirum handler om bevægelsesfrihed og fællesskab i en tid, hvor frihed såvel som personligt frirum forhandles politisk og diskuteres i ethvert privat hjem. Frirum sætter fokus på åbne og lukkede rum, grænser og frihed. Spektakulære værker fra ARKENs samling samt værker af den tyske kunstner Karolin Schwab indtager lagunen og landskabet omkring ARKEN. Værkerne indbyder til nye perspektiver på os selv, hinanden og ikke mindst vores omgivelser. Oplev Frirum i skulpturparken til og med den 4. oktober.
Få et kort over skulpturparken og værkerne i billetsalget på ARKEN.
Læs mere |
|
|
Bliv klogere på Dyr i kunsten Hver onsdag kl. 19 og hver søndag kl. 14 er der mulighed for at få et særligt indblik i Dyr i kunsten. Tag med på en gratis omvisning i særudstillingen og hør en af museet kunstformidlere fortælle om værkerne og tematikkerne. Omvisningen er gratis for gæster med entré til museet og kræver ingen tilmelding.
Læs mere |
|
|
Familieomvisning hver søndag Denne sommer inviterer vi hver søndag kl. 13 børn og deres familier til en familieomvisning i Dyr i kunsten. Undervejs vil en af museets kunstformidlere fortælle om kunstværkerne og lave små øvelser med børn og voksne.
Familieomvisningen er gratis for gæster med entré til museet og kræver ingen tilmelding.
Læs mere |
|
|
Sommerbilledskole for børn En hel uge med sjove og kreative aktiviteter med kunsten som omdrejningspunkt. I sommerferiens uge 27 og 32 inviterer vi de 8 til 12-årige til sommerbilledskole på ARKEN. Aktiviteterne er inspireret af særudstillingen Dyr i kunsten og af dette års sommerudstilling Frirum. Sommerbilledskolen foregår tirsdag-fredag kl. 10-14 i uge 27 og i uge 32.
Læs mere |
|
|
Kunstskole for voksne i uge 31 Den sidste uge i juli kan du deltage i et intensivt kunstskoleforløb for voksne med billedkunstner Charlotte Bergmann Johansen som underviser.
På kurset kommer deltagerne til at arbejde billedligt og skulpturelt i forskellige medier med inspiration fra museets aktuelle udstillinger. Kunstskolen foregår tirsdag til fredag kl. 10-14 i uge 31 i ARKENs værksted KREATIV.
Læs mere |
|
|
|
| |
|