Står I overfor at skulle spare på energi og optimere driften i kommunale bygninger?

Så kunne I måske have interesse i at deltage i projektet ’databaseret ressourcebesparelser i kommunale bygninger’. Her vil vi arbejde med et forbedret datagrundlag for forbrug i jeres bygninger, så I effektivt kan sætte ind, og spare på varme-, el- og vandforbrug. 

Hvad får en kommune ud af at deltage i projektet?

I projektet vil I kunne få støtte og hjælp til at 
•    etablere en basis IoT-infrastruktur i jeres bygninger, der sikrer et godt dataflow 
•    idriftsætte et databaseret energi- og ressourceoptimeringssystem

Systemet vil gøre det lettere for jer at forstå jeres bygninger og prioritere indsatserne, så de får størst mulig effekt både på energi-, vand- og CO2-besparelser. I kan ved at deltage i projektet få tilskud til at dække arbejdstid, indkøb af hardware og software og til konsulentbistand. 

Hvem er projektet af interesse for?

Projektet er for kommuner, som ønsker at etablere et databaseret energi-og ressource-optimeringssystem i egne bygninger. Det kan være, at I har et system, I ønsker at optimere, eller som ikke bliver anvendt tilstrækkeligt, og I derfor gerne vil supplere med datainfrastruktur, nye data og analyser. 

Det vil være godt, hvis jeres bygninger har et stort potentiale for energi- og ressourceoptimering - for eksempel på fjernvarme, varmt vand, el og/eller vandforbrug. I skal være indstillede på selv at bidrage med en mindre del medfinansiering i projektet – for eksempel i form af medgået arbejdstid. 

Der søges 4-6 kommuner til ansøgningen - gerne både land- og bykommuner. 

Om projektet
 
Gate 21 og Høje-Taastrup Kommune udvikler i fællesskab en ansøgning til Digitaliseringsfonden med det formål at udbrede AI-baserede dataløsninger til at optimere de kommunale bygninger på varme, el og vand. Målet er at skabe energi- og CO2-besparelser i de kommunale bygninger. Der søges digitaliseringsfondens pulje med frist den 1. november 2022. Planen er, at projektet skal starte i 2023 og vare i cirka to år.

Vil I være med? 


Kontakt

Hvis I har spørgsmål, så ring eller skriv til:

Lone Pie Kelstrup, Gate 21
Tlf. 2521 8052
Mail. [email protected]

Jens Emil Syrah, Høje-Taastrup Kommune
Tlf. 2442 9695
Mail. [email protected]

Morten Koed Rasmussen, Gate 21 og Høje-Taastrup Kommune
Tlf. 26393887
Mail: [email protected]
 


 
Er dette nyhedsbrev blevet videresendt til dig?
Tilmeld dig her
Ønsker du ikke at modtage mails fra denne liste?
Du kan framelde dig her.

Har du problemer med at afmelde dig nyhedsbrevet,
så skriv en mail til [email protected]


Du har tilmeldt dig Gate 21's nyhedsbrev eller din organisation er partner eller medlem i Gate 21.

Denne mail er sendt af:
Gate 21
Liljens Kvarter 2
Albertslund 2620
Denmark

Føj os til din adressebog


Copyright © 2022 Gate 21, All rights reserved.