SPIS SÆSONENS RÅVARER I DECEMBER |
Mørket er faldet på udenfor, og det giver god anledning til at rykke indenfor for at kokkerere med sæsonens råvarer, som har samlet sig saft og kraft i løbet af sommeren og efteråret. Det sprøde og mættende kål gør sig godt til vinterens salater, sammen med frisk appelsin og granatæble. Både æbler og pærer hænger saftige og sprøde på træerne og venter på at blive brugt i både middagsretter og desserter. Vi fylder syltekrukkerne med sæsonens rødder og lader de skønne farver fra gulerødder, rødbeder og rødløg pynte, som tilbehøret på tallerken. Det er også højsæson for nogle af havets råvarer som torsk, torskerogn og sild. Lad dig inspirere og servér decembers råvarer og pynt tallerkenerne med efterårets krøllede kål, desserter af de saftige æbler og pærer og giv syrlighed med de friske citrusfrugter. |
|
|
KÅL - VINTERKØKKENET KONGE |
Kål er i dag en helårsråvare i Danmark – med spidskål fra Spanien på markedet allerede i det tidlige forår. Men om vinteren er det tid til at nyde vinterkål fra dansk friland! Nu er det grønkål – både den grønne og den røde variant – rosenkål, savoykål, rødkål, hvidkål og palmekål, der fortjener en hovedrolle. De har hver deres muligheder og fortrin i køkkenet – og fælles for dem alle er at de indeholder masser af vigtige vitaminer og næringsstoffer Hver type sin styrke Når man skal tilberede kål, er det godt at have øje for, hvad der får de bedste frem i de forskellige typer. Grønkål og rosenkål er for eksempel fantastiske i rå tilstand i salater snittet helt fint. Og når de tilberedes, skal de ikke have for længe! Så mister de deres flotte grønne farve og kan, særligt hvad rosenkålen angår, få en lidt ubehagelig, svovlet aroma. Hvidkålen og rødkål derimod kan tåle rigtig lang tilberedningstid, der fremelsker en dyb og fyldig smag. |
|
|
PASTA FAGIOLI MED BORLOTTIBØNNER OG TO SLAGS KÅL |
| GRØNKÅLSSALAT MED GRANATÆBLE, AVOKADO OG TAHINDRESSING |
|
|
APPELSINER I JULENS BAGVÆRK
|
Smagen og duften af appelsiner er dejlig året rundt, men passer særligt godt i den søde juletid. Appelsin passer særdeles god ind i julens bagværk såsom, æbleskiver, ambrosia, mandel-appelsinkager og brunkager. | |
|
| AMBROSIA JULEKAGE MED APPELSIN OG MARCIPAN
| |
|
Slåenbær er normalt meget beske, men frostvejr sætter gang i dannelsen af sukkerstoffer, så bærrene - og dermed din snaps - får en fin, sødlig smag. Pluk derfor bærrene efter nogle nætter med frost. Eller pluk bærrene, så snart de er modne, og kom dem i fryseren. Til dig, der holder af det klassiske frokostbord med lækker snaps, finder du her opskriften på hjemmelavet snaps med slåen. |
|
|
Torskens blide og milde smag lægger op til mange forskellige tilberedningsmuligheder, og du kan både nyde torsken i forretter såvel som i hovedretter. Inkorporer torsken i retter som både kogt, stegt, rå, røget eller marineret. Husk i øvrigt, at torskefamilien også tæller kuller, mørk- og lyssej og hvilling, som alle oftest er billigere. |
|
|
CITRONBAGT TOSK MED HVIDKÅL
|
| |
|
Når årets sidste og hyggeligste måned indfinder sig, står traditionerne i kø. En af de absolut vigtigste opgaver er at sikre, at konfektskålene og kagedåserne aldrig er tomme! Og bedst er det, hvis du kan fylde op med hjemmelavede favoritter, der både er hyggelige at lave og dejlige at spise. Mange forbinder konfekt med en treenighed af nougat, marcipan og chokolade, men andre kombinationer kan også løfte smagsoplevelsen af de delikate mundbidder. Her får du inspiration til, hvordan du kan udvide udvalget på dit konfektfad og imponere dine gæster med f.eks. fyldte svesker, florentinere, orangettes, snekugler, fransk nougat eller cognac-trøfler med citrontimian. | |
|
En af julens trofaste følgesvende – der ikke kun behøver købes fra store, dampende tromler på julemarkeder, men også kan laves derhjemme med et meget velsmagende og knasende resultat. |
|
|
Søndag d. 3. december 2023 og tirsdag d. 12 december 2023 |
|
|
Torsdag d. 14. december 2023 | | Lørdag d. 2 december og søndag d. 17 december | |
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|