Cykelcomputer: Test af Hammerhead Karoo ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏
TEST AF NYHED HOS CYKELGEAR
Troede du, at cykelcomputere ikke kunne blive meget bedre?
– så kan du godt tro om igen |
| Hammerhead stanger hul i markedet med en lækkert designet cykelcomputer, der (efter vores mening) er blandt de mest brugervenlige på markedet – og samtidig koster væsentligt mindre end de konkurrenter, som vi synes, at den sagtens kan bide skeer med. Efter en grundig test af Karoo, har vores cykelentusiast og contentspecialist i hvert fald svært ved at få armene ned. Hør selv |
| | | |
Hammerhead Karoo er bare en fed cykelcomputer. Den er nem og intuitiv at bruge, og den kan vise mig præcis de datafelter, jeg vil se på en skærm, når jeg cykler. Skærmens opløsning og måden det hele bliver præsenteret på er let at aflæse på et splitsekund, når du cykler. Hvad er det bedste ved Karoo? For mig at se, så er dens helt store force: Skærm og interface. I disse dage er det sjældent, at vi ser store tekniske landvindinger, men som bruger er jeg også langt mere interesseret i, hvor smertefrit jeg kan komme igennem opsætning og (især) hvor let og enkelt det er at betjene og aflæse computer og skærm. Skærmen har en god størrelse på 3,2”, hvilket ligger i et godt sweetspot. Hverken størst eller mindst på markedet, men en rigtig god størrelse med en god, finkornet opløsning. |
| | | |
Levetid på batteriet? Den holder ifølge Hammerhead strøm i minimum 15 timer, og på vores testture har vi ikke oplevet noget som helst, der taler imod det. Efter en fire-timers tur – med både gear, pulsmåler og radar koblet til – havde Karoo stadig næsten 80% strøm tilbage. Der er med andre ord rigeligt juice i batteriet til en fuld dag, også selvom du giver den lov til at søge efter et godt bagerstop på ruten og samtidig udveksler data med din telefon. Er betjeningen noget at prale af? Hammerhead Karoo har både knapper og touchskærm, hvilket jeg er stor fan af. Hvorfor? Fordi jeg cykler ude året rundt, og så er det rart at have de fysiske knapper til rådighed – fx når det regner eller jeg har kolde fingre. |
| | | |
Hvor god er Karoo’s navigation? Den korte udgave: Intet mindre end eminent. Jeg tog den med på en gravel-tur, hvor navigationen flere forskellige steder kunne ”se” forskel på den ene sti fremfor den anden, selvom der kun var få meter mellem dem. Den var også god til at fortælle, hvornår jeg kunne forvente, at asfalten ophørte og grus, singletrack eller sti begyndte. Andre interessante tech-specs? Karoo’s indbyggede 64 GB harddisk og 4 GB ram er mere end rigeligt selv til prof brug. Vægten er holdt nede på 118 gram, mens den også er vandtæt efter IP67-standard. |
| | | |
Er den svær at sætte op? Når du tager Karoo i brug for første gang, beder den dig hente Hammerheads egen app, som bruges til at sætte Karoo’en op samt etablere forbindelse til fx Strava, Komoot, RideWithGPS eller hvad du ellers bruger. Kører du med (elektroniske) SRAM-gear, vil Karoo selv ”opdage” disse og forbinde med dem. Det gør, at du kan se batteristatus og dit aktuelle gear på Karoo-skærmen. Andre enheder er også utrolig nemme at parre med Karoo’en. Jeg koblede både en (Wahoo) pulsmåler og en Magicshine radarbaglygte til på under 30 sekunder. Konklussion? Jeg er imponeret, og hvis prisen overhovedet betyder noget for dig, så er du godt kørende med en Karoo. Pt. understøtter Karoo følgende ‘store’ sprog: Engelsk, spansk, fransk, tysk og italiensk. Vh Anders fra Cykelgear |
| | | |
Følg med på vores andre kanaler, hvor du kan finde inspiration, guides, deltage i konkurrencer og meget mere! |
| Du modtager denne email fordi du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev og dermed accepteret vores privatlivspolitik Ønsker du ikke længere at modtage emails, kan du afmelde dig her. Vi tager forbehold for tastefejl og udsolgte varer. *Gratis fragt over 349,- til udvalgte pakkeshops. Læs mere her Afmeld emails. |
| | | |