Sommerkoncert i Samlingsstuen

Torsdag den 26. juli kan man få fornøjelsen af endnu en intim koncert i Samlingsstuen i Andresens Købmandsgaard i Kerteminde.

25 årige sanger og sangskriver Katrine Schmidt har sine rødder i det ydre Jylland. Hun er opvokset i Skive og nu bosat i Aalborg. I sin musikalske opvækst er Katrine blevet præget af sjælfuld blues, soul og folk som med længselsfuld charme også kendetegner hendes stemme. Katrine Schmidt har siden 2012 været en aktiv del af den danske folk-og roots scene, medvirkende i flere konstellationer som sanger og sangskriver, men debuterer nu med sin solo EP ”Taking My Time”, som udkom den 11 maj 2017. Katrines første 2 singler ”Wash my soul” og ”Taking my time”, er blevet
spillet flittigt på DRP4 og DRP5.

Musikken søger de stærke følelser med umiddelbarhed og simplicitet. Katrines ængstelige og romantiske sange er svøbt i bløde vinde fra de amerikanske sydstater. De bakkes op af Katrines
velspillende og organiske orkester. Katrine Schmidts musikalske univers skal opleves live, hvor gåsehud og intimitet kan få frit spil.

Der er lagt op til endnu en dejlig musik oplevelse i den smukke historiske ramme omkring Samlingsstuen.

Døren åbnes kl. 19.00 og koncerten starter kl. 20.00.
Billetter kan købes i døren.

Pris: 150,-

Der kan købes billetter i døren, eller via www.koncerter.samlingsstuen.dk

 

Copyright © 2018 Samlingsstuen, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du har tilføjet din email på vores hjemmeside www.samlingsstuen.dk. Vi vil sende dig information om kommende koncerter i Samlingsstuen

Kontaktinformation:
Samlingsstuen
Andresens Købmandsgaard 4
Kerteminde 5300
Denmark

Add us to your address book


You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by MailChimp