SØM beregner økonomien i sociale indsatser | Skoleledernes oplevelse af folkeskolereformen | Hjælp til sårbare gravide og nybagte forældre
Læs nyhedsbrevet online
18. januar 2018
Ny model beregner økonomien i sociale indsatser
Udgivelser
Hvad er økonomien i at investere i sociale indsatser for udsatte borgere? Det kan SØM, Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, hjælpe kommunerne med at regne på. VIVE og Incentive har udviklet SØM for Socialstyrelsen.
Læs mere
Skoleledere efter reformen: Stor handlefrihed, men for mange kommunale projekter
Rapport
Skolelederne oplever en betydelig handlefrihed til at formgive deres skoler og implementere folkeskolereformen til trods for, at de også oplever en stadig stærkere kommunal styring. Skolelederne udfordres dog også af de mange kommunale projekter, som de forventes at deltage i. Det er én af pointerne i en ny skolelederundersøgelse fra VIVE.
Læs mere
Sårbare gravide og nybagte forældre får hjælp til at styrke relationen til deres barn
Projekt
I otte kommuner skal teams af sundhedsplejersker og socialarbejdere hjælpe sårbare gravide og spædbørnsforældre med at få en bedre relation til deres barn. Projektet er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond, og VIVE skal evaluere, om indsatsen gør en forskel for børnene og deres forældre.
Læs mere
Kommende arrangementer
Foredrag og film: Når far er i krig
Den 24. januar på Cinemateket i København fortæller VIVE-forskerne Signe Frederiksen og Mette Lausten med afsæt i en ny forskningsundersøgelse, hvordan hverdagen for danske soldaters børn ser ud. Hvordan trives de med skole og venner, og hvordan bliver de påvirket af de erfaringer, far har med hjem? Derefter vises den Oscar-nominerede film 'Krigen' af Tobias Lindholm.
Læs mere
Konference: Unge, alkohol og stoffer
Konference
Onsdag d. 21. marts 2018 afholder Københavns Universitet en konference om unge, alkohol og stoffer. Få dage før udkommer slutrapporten på det 10-årige forskningsprojektet ”Young Adults, Drugs and Alcohol” (YODA), som forskere fra VIVE og KU står bag. Forskerne vil fortælle om resultaterne fra projektet, som blandt andet har fulgt unge født i 1989 gennem en række survey-undersøgelser og interviewet unge om deres forbrug af alkohol og stoffer.
Læs mere
Kursus i sundhedsøkonomi maj 2018
Kursus
I begyndelsen af maj afholder VIVE kursus i sundhedsøkonomi. Kurset præsenterer kursisterne for økonomisk tankegang og økonomisk metode ved planlægning og evaluering af sundhedsvæsenets ydelser. Kurset afholdes den 1.-2. maj på Hindsgavl Slot ved Middelfart med opfølgning den 13. september i København.
Læs mere
Fik du læst ...
Seks råd til bedre styring på det specialiserede børneområde
Rapport
Generelt er kommunerne blevet bedre til at styre deres økonomi og overholde budgetterne. Den positive udvikling dækker imidlertid over forskelle mellem de enkelte sektorområder. Blandt andet på det specialiserede børneområde går det gennemsnitligt set dårligere end på de øvrige sektorområder. VIVE har på baggrund af en ny analyse udpeget seks fokuspunkter, der kan inspirere kommunerne til at forbedre økonomistyringen på området.
Læs mere
Stor europæisk undersøgelse ser på borgernes holdninger og levevilkår
Projekt
Hvordan udvikler befolkningernes holdninger, værdier, levevilkår og adfærd sig i de europæiske lande? Det sætter Den europæiske samfundsundersøgelse fokus på i 25-30 lande. VIVE skal stå for den danske del af undersøgelsen, som er blevet gennemført hvert andet år siden 2002. Carlsbergfondet har bevilget knap 5 mio. kroner til VIVE til projektet.
Læs mere
KONTAKT
OM VIVE
FØLG OS
Ret profil
Afmeld nyhedsbrev