Virksomhedsprogrammet åbner tilskudspuljer
Virksomhedsprogrammet er til for SMV’er som din! |
Dette nyhedsbrev er fyldt op med tilskud. Tilskud, du kan søge, og som bl.a. kan hjælpe dig med at udvikle din forretning inden for grøn omstilling, internationalisering eller digitalisering. Her får du overblik over, hvilke nye muligheder der er i Virksomhedsprogrammet – nogle er måske relevante for dig og din virksomhed? Virksomhedsprogrammet er landsdækkende og drives af de seks erhvervshuse, som fx også faciliterer møder om de enkelte programmer og giver hjælp til ansøgninger til de forskellige tilskud bl.a. i form af webinarer. Virksomhedsprogrammet dækker over seks forskellige spor: - SMV:Eksport - SMV:Vækstpilot - SMV:Digital - SMV:PRO - SMV:Grøn 2.0 - SMV:Grønne Kompetencer Nedenfor får du et overblik over, hvornår de forskellige spor åbner op for tilskud. |
SMV:Vækstpilot åbner 13. marts Har du brug for nye kompetencer til at løse en udviklingsopgave?
Få 50 % tilskud til lønomkostninger (max. 15.000 kr./mdr.) i op til seks måneder, når du ansætter en vækstpilot. Udviklingsopgaver kan fx være inden for: - Digitalisering.- Forsyningskæder.- Bæredygtighed. Vækstpiloten skal være ledig og have en erhvervs- eller videregående uddannelse inden ansættelsesstart. Bliv klogere på programmet og hvordan du ansøger. Du kan læse mere om SMV:Vækstpilot her |
SMV:PRO åbner 15. marts Har du planer og idéer for din virksomhed, men er det svært at få dem sat i gang?
Det nye forløb, SMV:PRO, sørger for, at du kommer godt fra start – og når hele vejen i mål. Hvad får din virksomhed? - Screening af din virksomheds nuværende situation og fremtidige muligheder. - Udviklingsplan. - Op til 250.000 kr. fra puljemidler til en professionel rådgiver. - En partner der følger dig gennem hele processen fra start til slut. Du kan læse mere om SMV:PRO her |
SMV:Digital åbner næste gang 12. april Skal din virksomhed i gang - eller videre med digital omstilling?
SMV:Digital åbner løbende puljer, hvor du kan søge tilskud til privat rådgivning eller investering i IT og teknologi. Du kan også få hjælp til at udvikle dine egne eller dine medarbejderes digitale kompetencer. Du kan læse mere om SMV:Digital her |
SMV:Eksport åbner 19. april Er din virksomhed klar til at indtage nye markeder?
Få op til 150.000 kr. i tilskud til en rådgiver og gratis inspiration og værktøjer på Go2Market-workshops. Søg tilskud fra 19. til 26. april. Vil du høre om, hvordan du får tilskud og værktøjer til din eksport på nye markeder? Bliv klar til at ansøge ved at deltage i webinaret den 22. marts. her Læs mere om SMV:Eksport her |
SMV:Grøn 2.0 åbner 26. april Skal din virksomhed i gang med den grønne omstilling?
SMV:Grøn 2.0 har fokus på at hjælpe små og mellemstore virksomheder, der ønsker at forandre og udvikle sig med fokus på grøn omstilling - særligt i forhold til virksomhedens ressourceforbrug og affaldsmængder. Søg om støtte til investeringer, rådgivning eller en kombination af begge. Læs mere om SMV:Grøn 2.0 her |
SMV:Grønne Kompetencer åbner 10. maj Har din virksomhed brug for nye kompetencer, færdigheder og viden til at komme længere op ad den grønne omstillingstrappe?
Gennem målrettede kompetenceløft klæder SMV:Grønne Kompetencer medarbejdere, ledelse og bestyrelse på til at løfte de strategiske beslutninger, konkrete nye opgaver og EU-krav, der følger med den grønne omstilling. Læs mere om SMV:Grønne Kompetencer her |
Deltag på webinar og få hjælp til ansøgningsprocessen (grøn)
Både SMV:Grøn 2.0 og SMV:Grønne Kompetencer retter sig mod små og mellemstore virksomheder med behov for udvikling og sparring indenfor grøn, cirkulær omstilling. For at hjælpe dig med ansøgningsprocessen afholdes der to informationsmøder online, hvor du kan få indblik i begge puljer: - Webinar den 27. marts kl. 10:30 - 11:30. Deltag her - Webinar den 30. marts kl. 14:30 - 15:30. Deltag her |
|
---|
|
Vil du have mere inspiration, flere spændende cases og mere viden? Følg med på vores kanaler |
|
---|
|
|
|