Laden...
EVENTS I VORES RESTAURANTER OG VENUES BEGIVENHEDER RESTEN AF ÅRET Biobingo, julejazz, snapseværksted, julekranse-workshop, kongelig julemiddag og musikquiz... Ja, listen med underholdende, smagfulde, inspirerende og hyggelige events i vores restauranter og spisehuse i den kommende tid er næsten endeløs.
Så er du på udkig efter noget at pifte juletiden lidt op med, er du endt det helt rette sted. Ta' et kig i vores eventkalender eller læs mere nedenfor. SE EVENTKALENDER
SULT I CINEMATEKET BIOBINGO OG MAD HOS SULT I CINEMATEKET HVORNÅR: Onsdag den 9. december.
Vi har kastet lidt stjernestøv ud over bankopladen, indstillet tromlen, maden og musikken på film-mode!
Temaet er her inspireret af filmserien, 'Tim Burton - de makabre mærkværdigheders mester', som præsenterer et udsnit af film fra instruktørens hånd. Gæsten denne aften er derfor instruktør og producer Sunit Parekh, der bl.a. har været med til at lave 'Matrix Reloaded' og 'Hellboy'.
MENU: Confiteret andelår med lille tærte på jordskokker og vesterhavsost, sprød kål og råsyltet græskar.
PRIS: 250,- pr. billet (eksl. billetgebyr). Den inkluderer mad, en drikkevare samt bankoplader og lille talk. KØB BILLET
MEYERS I OPERAEN BRUNCH OG JULEJAZZ I OPERAEN HVORNÅR: Søndag den 13. december.
Der er mange ting, et søndagsramt menneske kan have glæde og gavn af: Søde kys, bløde toner, sprøde hapser og gode venners lag - og på denne søndag advent - julestemning selvfølgelig. Det er heldigvis fire af grundingredienserne i konceptet Brunch & Jazz hos Meyers i Operaen. Helt op under foyertaget, serveres søndagslykke i smag såvel som lyd. AK & All That Jazz trio spiller op til brunch med havneudsigt, hvor I kan gå om bord i vores nye brunch menu.
Skal I med til bords, når vi forvandler søndagsblues til jazzet søndagsbrunch? Der er kun et begrænset antal pladser til rådighed.
Brunchen foregår i to seatings. Hver seating varer 1 time og 45 minutter. Der spilles jazz i begge runder. - Første seating: fra kl. 10.00 til 11.45. - Anden seating: fra kl. 12.15 til 14.00. KØB BILLET
MEYERS DELI THANKSGIVING I DELIEN HVORNÅR: 26 november. I Deli'en fejrer vi Thanksgiving med saftig kalkun. Menuen kan både spises på stedet, hvor der kan bestilles bord kl. 17.00 og 19.15, eller den kan bestilles to go. Hovedret: 175,- Kalkun, bagt græskar, sweet potatoes, tranebær og gravy.
Dessert 45.-
KONTAKT: 33 25 45 95. BESTIL
SULT I CINEMATEKET FLÆSKESTEGSBURGER OG JULEBANKO HVORNÅR: Fredag den 11. december. Denne gang har vi skiftet 'Burger & Banko' ud med 'Julebanko & Flæskestegsburger', så vi rigtig kan komme i julestemning. Radioværten og professionel bankomester Thomas Vibe trækker tal op af tromlen, og der spilles fen runder med tilhørende vindere og præmier på højkant. Aftenen starter kl. 18.00 med spisning, hvorefter tallotteriet går i gang.
PRIS: 199,- pr. person. Prisen Inkluderer flæskestegsburger, en drikkevare og en plade bankoplade. Flere plader kan købes i baren. KØB BILLET
MEYERS I TÅRNET JULEFROKOST I TÅRNET Inviter familien, vennerne eller de gode kollegaer til jul i Tårnet på Christiansborg. Årets julefrokostmenu består af 5 stykker fra havet og 5 stykker fra marken, og sluttes selvfølgelig af med klassisk risalamande med mandelgave. SE MENU
MEYERS I OPERAEN KONGELIG JULEMIDDAG MED MUSIK KOMPONERET TIL KONGER HVORNÅR: Lørdag den 19. december fra kl. 18.00-22.00
"Hvis kærlighed kan næres af musik, så spil; spil, så min sult bli’r overmæt, og dør af alt for mange herligheder" - skrev Shakespeare i Helligtrekongersaften.
For en aften tager vi hans ord om musik, kærlighed, sult og herlighed bogstaveligt og inviterer til Kongelig Middag: En sjælden aften uden fyldte foyerer og trappesatser, hvor nærværende musik og træfsikre retter i stedet spiller en udvalgt skare gæster helt op under loftet hos Meyers i Operaen. Til Kongelig Middag vil vi balancere retterne, mens en kvartet af klassiske musikere løfter smagsoplevelsen en oktav og skaber sansespil på alle tangenter.
PRIS: 795,- pr. person
Om musikken:
FASANGÅRDEN SNAPSEVÆRKSTED X JULEFROKOST HVORNÅR: Tirsdag til søndag i november og december.
Henover november og december har man mulighed for at invitere kollegaer, venner eller familie på Fasangården i Frederiksberg Have til en julefrokost kombineret med muligheden for at infusere sin egen snaps. Vi sørger for ingredienser og krydderier til snapsen og I får fri leg.
Arrangementet foregår tirsdage til søndage imellem kl. 12:00-15:30.
MENU En krydre- og en karrysild, cremefraiche, kapers & smilende æg. Rugbrød og saltet smør Confiterede canette lår, sønderjysk kål & syltede tyttebær Mandariner, brunet smør & brændte mandler
PRIS: 550,- pr. person. Eksl. drikkevare til frokosten.
Der kan bookes til min. 8 personer og max. 12 personer. Kontakt: [email protected] KONTAKT FOR BOOKING
VED SIDEN AF MEYERS DELI SKAKMAD MED OSTEPLATTE HVORNÅR: tirsdag den 24. november kl. 18.00-21.00.
Ved siden af Meyers Deli har vi allieret os med Frederiksberg Skakforening, og vil månedligt invitere til ‘Skakmad’. Vi spiser vi mad, drikker et godt glas vin, lytter og griner af skæve anekdoter fra skakverdenen og spiller selvfølgelig flere slag skak, mens Koppels skakplayliste spiller på anlægget.
Udover at spille, skal vi dykke ned i den sære sammenhæng mellem ost og skak, og hvorfor de to ting passer så umådelig godt sammen. Menuen står i dagens anledning på en delikat osteplatte bestående af danske og franske oste med tilbehør og brød, og der kan naturligvis købes et godt glas vin til.
PRIS: 195,- pr. person. Billetten købes på forhånd og inkluderer mad, lærerigt oplæg, anekdoter og spil.
VED SIDEN AF MEYERS DELI IVÆRKSTEDET X REDUCED HVORNÅR: 2. december kl. 18.00-21.00. iVærkstedet er et tilbagevendende arrangement, hvor vi hylder start-ups og byder på oplæg, dialog, smagsprøver og dejlig mad. Den 2. december får vi besøg af hovederne bag 'Reduced': Emil og William, som vil fortælle hvordan de laver velsmagende fonder af høj kvalitet ud fra grøntsager og proteiner, der ellers ville være blevet smidt ud af fødevareindustrien. De viser, hvordan man kan lave sin egen fond ud fra overskudsråvarer mens Meyers Deli serverer et godt måltid mad - selvfølgelig med Reduced-fond i.
Menu: Langtidsstegt kalvetykkam med kantareller, kornotto med bagt græskar og salvie. Pris: 260,- pr. person. Billetten inkluderer mad, oplæg, smagsprøve samt live tilberedning af fonder.
VED SIDEN AF MEYERS DELI JULEKRANSE-WORKSHOP HVORNÅR: 3. og 4. december kl. 19.00-21.30 Skal årets julekrans være ekstra personlig og unik? Så kom med til en hyggelig og lærerig workshop i julekrans-binding. Vi sørger for julemusik og masser af materialer til årets krans, og så er det bare at slappe af og binde løs.
Workshoppen foregår under kyndig vejledning fra Anna Taws fra Urban Garden Company, som guider og fortæller om forskellige kransebinding-teknikker.
PRIS: 550,- pr. person. Prisen inkluderer småkager, te og alle materialer. KØB BILLET
MEYERS DELI NIKOLAJ KOPPELS MUSIKQUIZ PÅ MEYERS DELI – MED GÆST: JADA HVORNÅR: 19. januar 2021 kl. 18.00-22.00.
Vores gode ven, Nikolaj Koppel, er gået i quizmode og bestyrer sammen med en række skiftende kendte medværter et helt nyt quiz-event på Meyers Deli, som både er for dig, der er ægte musiknørd, og for dig, der bare elsker musik. Inden vi skyder quizzen i gang, serverer vi dagens ret, så vi kan spise os tættere på hinanden, før vi for alvor skal quizze.
Tag dine venner under armen og din nabo i hånden - og kom dyst! Kom som et hold eller find dine holdkammerater på aftenen.
Den 19. januar 2021 er vi så heldige, at Koppel får selskab af sangerinden Jada.
Aftenens menu bliver løbende offentliggjort. BOOK PLADS
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
Meyers.dk Kontakt Afmeld
|
Laden...
Laden...