Den netop indgÃ¥ede politiske aftale, der bygger pÃ¥ regeringens udspil â€˜Danmark kan mere I', indeholder blandt andet en lavere dimittendsats, højere beskæftigelsesfradrag, byrdelettelser for erhvervslivet og lempeligere modregning for folkepensionister, der arbejder. Samlet vil aftalen øge arbejdsstyrken med ca. 12.000 personer.  

Overordnet set er Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 smÃ¥ og mellemstore virksomheder, glad for, at aftalen skaffer flere hænder, men understreger, at der stadigt er langt til mÃ¥l. Aftalen bliver ikke løsningen pÃ¥ erhvervslivets akutte mangel pÃ¥ arbejdskraft, og sammenlignet med de mange foregÃ¥ende regeringer, leverer S-regeringen endnu ikke nok pÃ¥ arbejdsstyrkekontoen, mener han,.  

”Denne aftale skal ses i lyset af, at regeringen havde et stort minus pÃ¥ 10.400 personer i arbejdsstyrkeregnskabet efter bl.a. Arne-pensionen. Aftalen lapper kun akkurat det hul, og der skal meget mere til, hvis ikke S-regeringen skal gÃ¥ over i historien som en af de mest uambitiøse i nyere tid, nÃ¥r det gælder om at skaffe arbejdskraft til erhvervslivet. Selv hvis man medtager den endnu ikke vedtagne aftale om udenlandsk arbejdskraft. Vi stÃ¥r i en situation med akut mangel pÃ¥ hænder, som er forstærket af, at den offentlige sektor er vokset markant og har slugt en stor del af arbejdskraften. Resultatet er, at virksomhederne taber ordrer hver dag, fordi de ikke har folk nok,” siger han. 

Han anerkender, at aftalen rummer en del gode enkeltelementer, som isoleret set gør en del for at afhjælpe manglen pÃ¥ arbejdskraft. Men tiltagene er ikke store nok og opvejes af de mindre hensigtsmæssige tiltag. 

”Jeg sÃ¥ gerne, at ambitionerne var større. Vi har ikke tid og rÃ¥d til at fedtspille, mens virksomhederne hungrer efter arbejdskraft. Jeg havde ogsÃ¥ Ã¸nsket en aftale om mere udenlandsk arbejdskraft. Derfor hÃ¥ber jeg virkeligt, at politikerne banker til den, nÃ¥r de efterfølgende skal forhandle om en lavere beløbsgrænse, sÃ¥ det bliver nemmere at rekruttere medarbejdere fra lande, der ligger uden for EU,” siger han. 

Han uddeler dog roser for den lavere dimittendsats, det højere beskæftigelsesfradrag og den lempeligere modregning i folkepensionisternes lønindkomst.  

”Det er gode tiltag, der bestemt gør aftalen bedre. Vi har i dag 130.000 beskæftigede over 65 Ã¥r pÃ¥ arbejdsmarkedet. Men vi har brug for, at de arbejder mere og at endnu flere af de ældre kommer ind eller bliver pÃ¥ arbejdsmarkedet.  Det er vanvittigt at straffe dem gennem høje marginalskatter, hvis de vælger at tage en tørn efter, de har nÃ¥et pensionsalderen. Det vil være en rigtig god økonomisk gulerod, hvis deres modregning bliver mere lempelig,” siger Jakob Brandt. 

Endeligt bakker han ogsÃ¥ op om den beskæring af erhvervsstøtten pÃ¥ 3,5 mia. kr., som aftalen rummer.  

”Det er glædeligt, at regeringen vil lægge erhvervsstøtten under en kritisk lup. For det er afgørende, at vi bruger pengene rigtigt. Alt for ofte er det de store virksomheder, som løber med støtten, fordi de mindre virksomheder opgiver at søge om støtte, nÃ¥r de møder alt det bureaukratiske bøvl, der følger med. Resultatet er, at man fÃ¥r hjulpet de forkerte – dem som sagtens ville kunne klare sig uden støtte og ikke dem med behov. Men det er selvfølgelig afgørende hvilke dele af støtten, politikerne vil skære, og hvad de præcist vil bruge pengene til,” siger han.