Regeringen har offentliggjort reformen ”Danmark kan mere III”, der blandt andet indeholder forslag om en forkortet kandidatdel og flere penge til erhvervsuddannelserne.

Udspillet bliver varmt modtaget af Mia Amalie Holstein, vicedirektør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

”Danmark har store udfordringer med for få faglærte og for mange akademikere. Det er modigt og ambitiøst, at regeringen nu går i kødet på den udfordring. På baggrund af den høje dimittendledighed og manglen på faglærte er det fornuftigt at tænke kandidatuddannelserne forfra. Vi har derfor brug for, at vores uddannelsessystem i højere grad ser på, hvad erhvervslivet har behov for, at de færdiguddannede skal kunne,” siger hun og fortsætter:

”Regeringens udspil kombinerer en gennemgribende reform af kandidatuddannelserne med et økonomisk løft af erhvervsuddannelserne. Samtidig vil reformforslaget øge arbejdsudbuddet med flere tusinde personer. Det er en god løsning på en vigtig udfordring.”

Mia Amalie Holstein peger dog på, at man i nogle tilfælde bør overveje helt at lukke uddannelser eller reducere antallet af studiepladser i stedet for at gøre dem 1-årige. Samtidigt skal vi have en fleksibel og livslang tilgang til det at lære.

”Ser vi mod fx Norge, Finland eller Island, har ca. 40 pct. af de færdige kandidater været ud at arbejde i mindst to år, inden de vender tilbage og tager deres overbygning. I Danmark presser vi vores uddannelse sammen i starten af arbejdslivet og går i langt højere grad direkte fra bachelordelen til kandidatdelen. Her er det klogt, at udspillet gør det mere fleksibelt at videreuddanne sig løbende gennem livet,” siger Mia Amalie Holstein.

Brug for flere penge på erhvervsskolerne

Regeringen vil spare 2 mia. kr. på de lange, videregående uddannelser og bruge 1 mia. kr. mere på velfærds- og erhvervsuddannelserne. Det mødes positivt af Mia Amalie Holstein, men hun mener dog, at erhvervsuddannelserne har brug for mere.

”Grundtanken er god. Vi bør flytte midler fra universitetsuddannelserne til erhvervsuddannelserne, men beløbet er for småt, hvis den milliard skal deles med fx sygeplejerskeuddannelserne. På rigtigt mange erhvervsskoler er udstyret slidt ned, og nogle steder underviser man i brugen af maskiner, som man brugte i 1980’erne. Lærernes viden om udstyret har også brug for en kraftig opgradering. Derfor er der behov for flere penge til erhvervsuddannelserne, hvis det for alvor skal batte,” siger hun.

Endeligt glæder hun sig over, at regeringen ønsker et regelstop, når det gælder bureaukrati i kommunerne.

”Det er også vigtigt, at regeringen tager et opgør med bureaukratiet i den offentlige sektor. For det vil uden tvivl sikre mere meningsfuldt arbejdet i det offentlige og samtidigt frigøre hænder, som det private erhvervsliv kraftigt har brug for. Næste skridt må være at se på al det papirarbejde, man pålægger virksomhederne, hvor statsligt bureaukrati hvert år koster de mindre virksomheder 16,5 mia. kr.,” siger Mia Amalie Holstein.