I det netop offentliggjorte forsvarsforlig på 143 mia. kr. fremgår det, at man skal undersøge muligheden for, at lokale, mindre virksomheder og håndværkere kommer til at bidrage til renovering af de nedslidte kasserner. Det vækker glæde hos SMVdanmark, at de mindre virksomheder konkret er tænkt ind i forliget.
SMVdanmark: Historisk forsvarsforlig åbner for at SMV’er skal renovere kasserner
28.6.2023 22:36:39 | SMVdanmark

I det netop offentliggjorte forsvarsforlig på 143 mia. kr. fremgår det, at man skal undersøge muligheden for, at lokale, mindre virksomheder og håndværkere kommer til at bidrage til renovering af de nedslidte kasserner. Det vækker glæde hos SMVdanmark, at de mindre virksomheder konkret er tænkt ind i forliget.

Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er meget tilfreds med aftenens forsvarsforlig, der også rummer muligheder for det lokale erhvervsliv.

“Med den historiske rammeaftale om et styrket dansk forsvar leverer Danmark vores rimelige milliardbidrag over de næste ti år og lever op til NATO-målet om, at investere 2 procent af BNP til det fælles forsvar. Det er en forudsætning for alliancens sikkerhed i en alvorlig tid, at alle yder deres andel, så vi kan opretholde et robust forsvar,” siger han.

Som en del af et styrket forsvar skal der renoveres kaserner rundt om i Danmark. Det fremgår af rammeaftalen, at man skal undersøge muligheden for lokale udbud.

“Der ligger en kæmpe opgave i de kommende år med at sikre, at alle dele af forsvaret bliver robust. Her kan SMV’erne bidrage lokalt. En særlig tak til de partier, der hele vejen igennem har kæmpet for, at en del af opgaverne kan gå til lokale virksomheder og håndværkere. Det skaber gode job og lærepladser lokalt, og det sikrer den bedste konkurrence, så vi får mest for skattekronerne, når lokale SMV’er kan byde ind,” siger Jesper Beinov.

Kontakter
 
David Elmer
Kommunikationschef
 
Jesper Beinov
Direktør

SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte  medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.

Del Twitter LinkedIn Facebook
Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau
Du modtager denne pressemeddelelse fra Via Ritzau Jeg ønsker ikke fremover at modtage pressemeddelelser fra denne afsender.