Dagens brede aftale om udflytning af uddannelser bliver godt modtaget i SMVdanmark. Men det er afgørende, at det bliver erhvervslivets behov, der skal styre, når det konkret skal afgøres, hvilke uddannelser, der skal flytte.
SMVdanmark: Fornuftig uddannelsesaftale - men inddrag erhvervslivet
25.6.2021 11:46:56 | SMVdanmark

Dagens brede aftale om udflytning af uddannelser bliver godt modtaget i SMVdanmark. Men det er afgørende, at det bliver erhvervslivets behov, der skal styre, når det konkret skal afgøres, hvilke uddannelser, der skal flytte.

Et meget bredt flertal i Folketinget står bag en aftale om, at brede uddannelsesmuligheder ud i hele landet. Aftalen ligger tæt op ad det udspil, som regeringen kom med for ca. fire uger siden.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, hvoraf mange ligger uden for de store byer, er positiv over for aftalen.

”Mange af de små virksomheder ligger i landdistrikterne, og hvis de skal kunne skaffe den fornødne arbejdskraft, så skal der være gode muligheder for at bo, arbejde og uddanne sig i hele landet. Derfor er det glædeligt, at et meget stort flertal i Folketinget bakker op om, at vi sikrer bedre uddannelsesmuligheder i hele landet,” siger han.

Aftalen viser dog ikke, hvilke uddannelser de store uddannelsesinstitutioner skal flytte ud. Ifølge aftalen skal institutionerne lægge en plan, der efterfølgende skal godkendes af forligskredsen.

”Når partierne skal enes om, hvilke konkrete uddannelser, der skal ud i landet, er det afgørende, at de lader sig styre af erhvervslivets behov. De beslutninger må ikke træffes i en uddannelses-silo ovre i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er vigtigt, at uddannelsesressourcerne ikke bliver spredt for tyndt ud, og at de ikke fordeles efter, hvor det er bekvemt for uddannelsesinstitutionerne. De skal også tage hensyn til, at antallet af unge styrtdykker i årene, der kommer, så de nye uddannelsessteder må ikke ødelægge rekrutteringsmulighederne for de uddannelser, der allerede ligger der,” siger Jakob Brandt.

Kontakter
 
David Elmer
Kommunikationschef
 
Jakob Brandt
Adm. direktør i SMVdanmark
Billeder
Om SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00
https://smvdanmark.dk

Om SMVdanmark

SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk

Del Twitter LinkedIn Facebook
Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau
Du modtager denne pressemeddelelse fra Via Ritzau Jeg ønsker ikke fremover at modtage pressemeddelelser fra denne afsender.