Igen i år har mere end 7 ud af 10 valgt gymnasiet efter grundskolen, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, der netop er offentliggjort. Kun hver femte har valgt en karriere som fx tømrer, murer, frisør, kontorassistent eller anden erhvervsuddannelse. Tallene er stærkt bekymrende og kalder ifølge SMVdanmark på politisk handling, hvis ikke vi skal stå med en enorm mangel på faglærte om få år.
SMVdanmark: Bekymrende få vælger erhvervsuddannelsen
24.3.2022 10:15:38 | SMVdanmark

Igen i år har mere end 7 ud af 10 valgt gymnasiet efter grundskolen, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, der netop er offentliggjort. Kun hver femte har valgt en karriere som fx tømrer, murer, frisør, kontorassistent eller anden erhvervsuddannelse. Tallene er stærkt bekymrende og kalder ifølge SMVdanmark på politisk handling, hvis ikke vi skal stå med en enorm mangel på faglærte om få år.

Det er stadig mere populært med oldtidskundskab end fag som ”styretøj og bremser”. I dag har Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjort tal for elevers valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse. 71 pct. har valgt gymnasiale uddannelse, mens kun 20 pct. har valgt en erhvervsuddannelse.

PÃ¥ trods af en ihærdig indsats for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne er det ca. pÃ¥ niveau med de seneste Ã¥r, hvor søgningen til erhvervsuddannelserne har ligget omkring 20 pct. 

Hos SMVdanmark kalder tallene på handling.

”Allerede i dag har mange virksomheder svært ved at finde kvalificerede lærlinge, og det bliver desværre kun værre i fremtiden. Samlet set vil det koste det danske samfund milliarder i tabte ordrer, hvis ikke vi har de faglærte, vi skal bruge,” siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark.

I 2008 havde tæt på 38 pct. af den voksne arbejdsstyrke en erhvervsuddannelse. I dag er det godt 33 pct. Det betyder, at vi i dag har 150.000 færre faglærte, end vi ville have haft, hvis vi havde fået bremset faldet, viser en ny analyse fra SMVdanmark.

Grundskolen skal bygge bro til erhvervsuddannelserne

Kasper Munk Rasmussen opfordrer til, at man for alvor får gjort fagene i grundskolen mere virkelighedsnære.

”Det vil blandt andet sige, at det skal være obligatorisk for alle elever at være i erhvervspraktik, ligesom 10. klasse i højere grad bør være placeret på erhvervsskoler. Desuden skal det være klart for eleverne, hvad fagene kan bruges til i praksis, fx ved at matematik kan foregå i samarbejde med en tømrer, der skal bygge et hus,” siger han.

Det er dog også vigtigt at se i øjnene, at gymnasiet for mange unge er det naturlige valg, og de derefter vælger en uddannelse, som man kan bruge til at få et job. Derfor skal studenter informeres om mulighederne for en succesfuld karriere som faglært.

”De unge skal vide, at man sagtens kan starte på en erhvervsuddannelse med en studentereksamen i lommen. Vi skal have rollemodeller ud på gymnasierne, og vi skal have fat i den stigende gruppe af unge, der ender med aldrig at bruge deres studentereksamen til noget og i stedet udgør en ny gruppe af ufaglærte studenter,” fortæller Kasper Munk Rasmussen.

Kontakter
 
David Elmer
Kommunikationschef
 
Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent
Om SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00
https://smvdanmark.dk

Om SMVdanmark

SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk

Del Twitter LinkedIn Facebook
Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau
Du modtager denne pressemeddelelse fra Via Ritzau Jeg ønsker ikke fremover at modtage pressemeddelelser fra denne afsender.