Jesper Beinov tiltræder 1. februar som direktør i SMVdanmark. Han har en stribe fremtrædende stillinger bag sig, senest som strategisk chef i Det Konservative Folkeparti. Tidligere har han bl.a. været direktør i Danske Gartnerier, pressechef i Dansk Folkeparti og særlig rådgiver for to ministre.
SMVdanmark ansætter Jesper Beinov som direktør
16.1.2023 06:30:00 | SMVdanmark

Jesper Beinov tiltræder 1. februar som direktør i SMVdanmark. Han har en stribe fremtrædende stillinger bag sig, senest som strategisk chef i Det Konservative Folkeparti. Tidligere har han bl.a. været direktør i Danske Gartnerier, pressechef i Dansk Folkeparti og særlig rådgiver for to ministre.

Fotokreditering: Jacob Kjerumgaard

Jesper Beinov får som direktør det øverste ansvar for politik, analyse og kommunikation og skal dermed være en spydspids for SMVdanmarks indsats for at forbedre de små og mellemstore virksomheders vilkår i Danmark.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, er begejstret for at få Jesper Beinov med på holdet:

”Med Jesper Beinov har vi fået en af Danmarks mest erfarne profiler inden for politisk kommunikation og interessevaretagelse. Jesper vil som direktør styrke SMVdanmarks i forvejen stærke netværk på Christiansborg og blive en helt central figur i forhold til at sikre, at SMV’erne – der udgør 99 pct. af erhvervslivet – bliver hørt i medier og på Borgen,” siger han.

Jesper Beinov glæder sig til at komme i gang:

“Politik, kommunikation og analyse hænger sammen, når man skal forbedre forholdene for de små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden for fremtidig vækst og innovation og dermed fremtidig velstandsskabelse. Jeg har fulgt, hvor markant og dygtigt mine nye kolleger i SMVdanmark har gjort det i de seneste år under svære vilkår med corona og økonomisk afmatning ovenpå krigen i Ukraine, og er derfor super glad for at blive en del af holdet,” siger han.

Ud over sin baggrund på Christiansborg og i centraladministrationen har Jesper Beinov gennem 10 år desuden været redaktør på Berlingske.

Kontakter
 
David Elmer
Kommunikationschef
Billeder
Fotokreditering: Jacob Kjerumgaard
Download
Om SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00
https://smvdanmark.dk

SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte  medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.

Del Twitter LinkedIn Facebook
Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau
Du modtager denne pressemeddelelse fra Via Ritzau Jeg ønsker ikke fremover at modtage pressemeddelelser fra denne afsender.