Uden en generel CO2-afgift kan de store forurene melde hus forbi og regningen kan låne hos de små og mellemstore virksomheder. Det vurderer cheføkonom i SMVdanmark, Mia Amalie Holstein.
Regeringens nej til CO2-afgift rammer små virksomheder
20.5.2020 14:56:30 | SMVdanmark

Uden en generel CO2-afgift kan de store forurene melde hus forbi og regningen kan låne hos de små og mellemstore virksomheder. Det vurderer cheføkonom i SMVdanmark, Mia Amalie Holstein.

Cheføkonom i SMVdanmark, Mia Amalie Holstein

”Vi er meget skuffede over, at regeringens udspil ikke indeholder en generel CO2-afgift. En ide der ellers blev anbefalet af klimarådet. Vi ser det som et sundt princip, at virksomhederne hver især betaler for den skadevirkning, de har på klimaet. Og det princip vil vi gerne appellere til, at regeringen holder fast i,” udtaler cheføkonom i SMVdanmark Mia Amalie Holstein og fortsætter:

”Det bekymrer os, at de store virksomheder har fyldt meget i klimapartnerskaberne. Fx har en af Danmarks mest forurenende virksomheder Aalborg Portland siddet for bordenden i partnerskabet for energitung industri. Deres udmelding tidligere var, at det ikke var ”økonomisk rentabelt” for dem at reducere deres CO2 og derfor næppe realistisk at de reducere sine udledninger med 70 pct. til 2030. Men så ved vi jo godt, hvor regningen lander.”

Hun er bekymret for, at store forurenere kan få lov til at melde hus forbi på klimaafgifter:

”Konsekvensen er, at det bliver de små og mellemstore virksomhederne, der må til lommerne, når klimaregningen skal betales, hvis regeringen fastholder målsætningen på 70 pct. reduktion. En omstilling som samfundsøkonomisk vil koste noget nær 26 mia. kr. at indfri i 2030”

Mia Amalie Holstein afslutter:

”Det er positivt, at regeringen sætter fokus på energirenoveringer og udfasning af gas- og oliefyr, for det kan have en generel effekt på klimaet og samtidig stimulere efterspørgslen, hvilket vi har hårdt brug for lige nu. Men hvis det bliver nej til en generel afgift, der jo rammer dem, der forurener mest, så kan man frygte, at alternativet bliver, at de andre og mindre virksomheder står tilbage med regningen.

En generel CO2-afgift behøver ikke at blive indført midt under coronakrisen. Vi foreslår konkret, at man beslutter indførelsen nu, og først indfaser den om et par år.”

Kontakter
 
Mia Amalie Holstein
Cheføkonom
Billeder
Cheføkonom i SMVdanmark, Mia Amalie Holstein
Download
Om SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00
https://smvdanmark.dk

Om SMVdanmark

SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk

Del Twitter LinkedIn Facebook
Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau
Du modtager denne pressemeddelelse fra Via Ritzau Jeg ønsker ikke fremover at modtage pressemeddelelser fra denne afsender.