Tak, men nej tak. Sådan lyder det fra stort set alle mindre virksomheder i Danmark, når det gælder tilbuddet om at indefryse en stor del af deres el- eller gasregning og først begynde en afbetalingsordning om to år. Muligheden er ellers en del af den energi-hjælpepakke, som et flertal i Folketinget vedtog inden valget for at afbøde virkningerne af de galoperende energipriser.

Men en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, viser, at kun 0,6 pct. af virksomhederne ønsker at bruge muligheden. 97 pct. siger direkte nej, og en lille gruppe ved det endnu ikke.

Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark, forstår godt virksomhedernes bekymring ved energilånet.

”Lånet er jo mindre gennemskueligt end på det almindelige finansielle marked. Man aner reelt ikke, hvad den effektive rente bliver. Virksomhederne ser ud til at ville gøre næsten hvad som helst for at undgå at bruge ordningen. Derfor er der også nogle, der tænker, at det er bedre at trække stikket nu. Den her gæld kan ende med at blive en møllesten om halsen, og mange virksomheder risikerer selv at hæfte for gælden,” siger han.

Coronalånene skræmmer

Energiprisernes himmelflugt presser ellers mange virksomheder i øjeblikket. Flere end halvdelen af de danske SMV’er er i øjeblikket udfordret af de tårnhøje energiregninger, som i løbet af i år lander hos virksomhederne. Samtidig spøger coronakrisen stadig, og mange virksomheder slås med slunkne økonomiske reserver og måske gæld. Set i det lys er det alligevel bemærkelsesværdigt, at så mange siger nej til energilånet, mener Martin Kyed.

Analysen viser, at 56 pct. af virksomhederne ikke planlægger at gøre brug af energilånet, fordi de ikke ønsker at optage mere gæld, mens 24 pct. angiver renteniveauet som en barriere.

”Samtidig er flere virksomheder ikke tilfredse med den måde, de statslige coronalån blev administreret, hvor mange virksomheder oplevede bøvlede dokumentationskrav. Den måde, coronalånet var strikket sammen, har skræmt nogle virksomheder fra at tage flere lån gennem de her statslige ordninger,” siger Martin Kyed.

Læs analysen her.