Bilpendlerne langs de jyske motorveje er generelt i stand til at trykke markant mere på speederen end pendlerne i hovedstadsområdet. Det bør få politikerne til at prioritere hovedstadsområdets veje, når der om lidt forhandles om fremtidens infrastruktur, mener SMVdanmark.
Ny analyse: Københavnske pendlere holder langt mere i bilkø end jyske
18.5.2021 07:00:00 | SMVdanmark

Bilpendlerne langs de jyske motorveje er generelt i stand til at trykke markant mere på speederen end pendlerne i hovedstadsområdet. Det bør få politikerne til at prioritere hovedstadsområdets veje, når der om lidt forhandles om fremtidens infrastruktur, mener SMVdanmark.

Når en pendler fra kommunerne omkring København tager bilen på arbejde, kan han eller hun i gennemsnit kun køre ca. halvt så hurtigt, som en pendler fra fx Aalborg eller Sønderborg kan. Og bor man på Frederiksberg, er man blandt dem, der pendler til arbejde i det langsomste tempo.

Det viser en analyse fra SMVdanmark, der sætter fokus på den store kommunale forskel, der er på pendlingshastighed.

Bjarke Roed-Frederiksen, chefkonsulent i SMVdanmark, peger på, at pendlingshastigheden siger noget om, hvor godt og veludbygget vejnettet er, og at politikerne bør bruge analysen, når de skal prioritere forbedringer af infrastrukturen i Danmark.

“Holder man ofte i kø eller må køre langsomt, rammer det både den enkelte og samfundsøkonomien. For både pendlere og erhvervsdrivende som fx håndværkere, der er afhængige af bil til transport af værktøj og materialer, er lange transporttider lig med spildtid. Vi har hørt om håndværkere, der kun tager opgaver i områder, som de let kan komme til, og hvor de kan parkere. Risikoen er, at opgaver bliver valgt fra eller bliver væsentligt dyrere i områder, hvor håndværkeren skal bruge uforholdsmæssig lang transporttid. Derfor kan det bestemt betale sig at investere i de veje, der er mest belastede,” siger han.

Han henviser til, at både Socialdemokratiet og Venstre har fremlagt infrastrukturudspil, som fremhæver en række gode motorvejsprojekter i Hovedstadsområdet.

“SMVdanmarks analyse viser, at det ikke mindst er hovedstadsområdets veje, som bør prioriteres i de igangværende politiske forhandlinger om fremtidens infrastruktur,” siger Bjarke Roed-Frederiksen.

Men bedre og flere veje bør ikke være det eneste, politikerne bør satse på, mener han.

“Den offentlige transport bør også styrkes, og især bør der investeres i projekter som fx parkeringsanlæg, som gør det lettere at kombinere offentlig transport med bil. Mens erhvervsdrivende sjældent har et alternativ til varebilen, kan bilpendlere i nogle tilfælde benytte offentlig transport. Derfor vil bedre offentlig transport både gavne pendlerne og de erhvervsdrivende, som får bedre plads på vejene, når bilister lader bilen stå,” siger Bjarke Roed-Frederiksen.

Læs hele analysen og se transporthastigheden for den enkelte kommune her.

Kontakter
 
Bjarke Roed-Frederiksen
Chefkonsulent
 
David Elmer
Kommunikationschef
Om SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00
https://smvdanmark.dk

Om SMVdanmark

SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk

Del Twitter LinkedIn Facebook
Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau
Du modtager denne pressemeddelelse fra Via Ritzau Jeg ønsker ikke fremover at modtage pressemeddelelser fra denne afsender.