En ny analyse fra SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 smÃ¥ og mellemstore virksomheder, viser at et karakterkrav pÃ¥ 7 vil udelukke godt 3.700 elever Ã¥rligt ud af de ca. 27.000, som i dag starter i det almene gymnasium. Det svarer til ca. 13 pct. Omvendt vil det store flertal â godt 87 procent â ikke blive pÃ¥virket. Ifølge SMVdanmark er der flere gode grunde, at regeringen bør overveje karakterkravet til gymnasiet. âNÃ¥r politikerne vedtager reformer, der reducerer antallet af studiepladser pÃ¥ universiteterne, og vi samtidig ved, at et stigende antal studenter ikke bruger deres studentereksamen til at læse videre, sÃ¥ er det fornuftigt at se pÃ¥, om karakterkravet ligger, hvor det skal. Det skal ogsÃ¥ ses i lyset af, at der har været en stærk inflation i karaktererne i grundskolen,â siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent og uddannelsesansvarlig i SMVdanmark. Han fremhæver, at for mange vælger gymnasiet uden for alvor at have kvalificeret deres uddannelsesvalg. "Vores uddannelsessystem er med tiden blevet skævt, nÃ¥r fire ud af ti unge i gymnasiet mener, at undervisningen er for boglig samtidig med, at færre og færre unge vælger en erhvervsuddannelse. Et højere karakterkrav, eksempelvis pÃ¥ 7, vil fÃ¥ flere unge til at genoverveje deres uddannelsesvalg,â siger Kasper Munk Rasmussen. Nye veje for dem der afskæres Ifølge SMVdanmark er det helt afgørende, at der er gode alternativer til de unge, der ikke kan komme i gymnasiet. âEn relativt stor skærpelse af karakterkravet kræver, at vi Ã¥bner nye muligheder. Dels skal der investeres voldsomt i kvaliteten pÃ¥ erhvervsskolerne, som regeringen ogsÃ¥ har stillet i udsigt, sÃ¥ man kan fÃ¥ et langt bedre ungdomsmiljø. Desuden skal vi udvikle nogle alternative veje gennem uddannelsessystemet, der er mere praktisk orienteret, sÃ¥ vi kan favne dem, der ikke lever op til karakterkravet,â siger Kasper Munk Rasmussen. Et stigende karakterkrav kan udfordre nogle af de mindre gymnasier, men det er ikke et argument i sig selv for ikke at gøre noget, mener han. âLave optagelseskrav mÃ¥ ikke blive et regionalpolitisk instrument. De mÃ¥ og skal begrundes fagligt. Vi skal desuden huske, at de elever, der ikke kan optages pÃ¥ gymnasiet, de vil i de fleste tilfælde blive optaget pÃ¥ andre uddannelsesinstitutioner i lokalomrÃ¥det, sÃ¥ de pÃ¥ den mÃ¥de er med til at opretholde øvrige lokale uddannelsesudbud,â siger Kasper Munk Rasmussen. PÃ¥ HTX og HHX vil et karakterkrav pÃ¥ 7 udelukke hhv. mellem hver syvende og hver femte elev, mens over halvdelen af HF-eleverne ikke ville kunne starte. Hos SMVdanmark opfordrer man til, at man fortsat husker forskellighederne i uddannelserne, nÃ¥r fremtidens karakterkrav skal fastsættes. âEt karakterkrav kan ikke nødvendigvis stÃ¥ alene pÃ¥ alle uddannelser, og man kan fortsat have andre karakterkrav for at komme pÃ¥ HF end pÃ¥ STX, som der er i dag, ligesom man fortsat kan forestille sig, at man eksempelvis skal kunne komme ind pÃ¥ baggrund af en adgangsprøve, eksempelvis, hvis man har mellem 5 og 7 i karakter fra folkeskolen. Det er i sidste ende op til de politiske drøftelser,â siger Kasper Munk Rasmussen Karakterkravet rammer vidt forskelligt. SÃ¥ledes ville 6 institutioner være nødt til at undvære hver fjerde elev. Omvendt ville det pÃ¥ 32 institutioner pÃ¥virke færre end hver 10. elev. Se konsekvenserne for de enkelte gymnasier her: | 
