Brugen af kunstig intelligens i danske virksomheder er eksploderet over de seneste 2 år. Særligt blandt de små og mellemstore virksomheder er udbredelsen af kunstig intelligens gået stærkt, og det gør danske virksomheder til overlegne europamestre på området, viser ny analyse fra SMVdanmark.
Ny analyse: Danske virksomheder er europamestre i kunstig intelligens
22.2.2022 07:00:00 | SMVdanmark

Brugen af kunstig intelligens i danske virksomheder er eksploderet over de seneste 2 år. Særligt blandt de små og mellemstore virksomheder er udbredelsen af kunstig intelligens gået stærkt, og det gør danske virksomheder til overlegne europamestre på området, viser ny analyse fra SMVdanmark.

I filmene Terminator og Rumrejsen 2001 begynder computerne at tænke selv, og det er ikke en god nyhed for menneskeheden. Men i virkelighedens verden bruger hver fjerde danske virksomhed nu kunstig intelligens, hvilket er en firdobling på bare to år. Og dét er en god nyhed.

Teknologien kan f.eks. bruges til, at en computer bruger billedgenkendelse til at lære hvilke fakturaer, der hører til det rigtige sted eller en robot, der frasorterer defekte varer ved et samlebånd. 

I 2019 benyttede kun 6 pct. af virksomhederne kunstig intelligens, men i 2021 er den andel steget til 24 pct. Dermed er Danmark det land i Europa, hvor flest virksomheder har omfavnet den nye teknologi.  

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 selvstændige og små og mellemstore virksomheder.

Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark, er begejstret for førstepladsen. 

”Kunstig intelligens frigør hænder fra kedelige, rutineprægede opgaver, og det giver mulighed for at fokusere på de kerneopgaver, som faktisk skaber mere værdi for virksomheden og for Danmark," siger han.

Men han mener ikke, førstepladsen giver anledning til at hvile på laurbærrene, for der  er et endnu større potentiale i kunstig intelligens, mener han.

"Lige nu befinder de mindre virksomheder sig i en fordelagtig situation, hvor kunstig intelligens er så tilgængelig, at man forholdsvis nemt kan komme i gang. Samtidig kan man være blandt de første på markedet og dermed øge sin konkurrenceevne markant,” siger Lasse Lundqvist.

Analysen viser nemlig, at kunstig intelligens ikke kun er forbeholdt de store virksomheder. 20 pct. af de små danske virksomheder anvender kunstig intelligens. Kigger man til vores nabolande i Sverige og Tyskland er tallet hhv. 8 pct. og 9 pct.

"Vi står lige nu i en situation, hvor mangel på arbejdskraft i høj grad begrænser produktionen. Her er f.eks. kunstig intelligens et stærkt våben til at frigøre hænder, og det kræver, at endnu flere virksomheder afsøger muligheden for automatisering af opgaver," siger Lasse Lundqvist.

Frigør mere data

Et skridt til at udbrede brugen af kunstig intelligens ville være at gøre myndighedernes data mere tilgængelige. Kunstig intelligens kræver nemlig ofte rigtig meget data, og her er det vigtigt, at de offentlige myndigheder i højere grad stiller data til rådighed, mener Lasse Lundqvist.

”Der ligger en guldgrube af data hos de offentlige myndigheder og institutioner, som kan have stor værdi for virksomhederne og dermed for samfundet som helhed. I hænderne på virksomhederne kan disse data bidrage til innovation og vækst. Men dataanvendelsen skal selvfølgelig ske under etiske hensyn og ansvarlige forhold,” siger Lasse Lundqvist.

Læs analysen her.

Kontakter
 
David Elmer
Kommunikationschef
 
Lasse Lundqvist
Konsulent
Om SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00
https://smvdanmark.dk

Om SMVdanmark

SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk

Del Twitter LinkedIn Facebook
Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau
Du modtager denne pressemeddelelse fra Via Ritzau Jeg ønsker ikke fremover at modtage pressemeddelelser fra denne afsender.