Regeringen kæmper for at få flere danskere til at arbejde mere blandt andet ved at afskaffe St. Bededag som helligdag, men der ligger et stort og overset potentiale et helt andet sted: De unge mellem 25 og 34 år.

Ifølge en ny analyse kunne den danske beskæftigelse stige med 43.000 personer, hvis danske unge var lige så hurtigt ude i job, som fx hollandske unge. Danske unge er nemlig meget langsomme til at komme ud på arbejdsmarkedet. Blandt 30 europæiske lande er Danmark helt nede på en 20. plads, når det gælder andelen af unge, der er i job. Vi halter altså efter lande som fx Holland, Sverige og Norge.

Analysen er lavet af SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Analysens forfatter, chefkonsulent Thomas Gress, mener, at hvis vi vil have flere danskere ud på arbejdsmarkedet, så er gruppen af unge et oplagt sted at tage fat.

”Vi har haft buldrende højkonjunktur de senere Ã¥r, men alligevel er de unges beskæftigelsesgrad langt fra det hidtidige topniveau i 2008.  Det er bemærkelsesværdigt. Vi mÃ¥ spørge os selv, om vi er gode nok til at fÃ¥ de unge ud i job. Sandsynligvis kan vi lære noget af andre lande, hvor de i langt højere grad er pÃ¥ arbejdsmarkedet,” siger han.

Tidligere var andelen af unge på arbejdsmarkedet højere, og for 17 år siden var vi nr. 7 i Europa i modsætning til nr. 20 i dag.

De unge bliver på skolebænken

Thomas Gress peger på, at en væsentlig forklaring er, at de danske unge i højere grad hænger fast på skolebænken nu end tidligere. Andelen, der modtager Statens Uddannelsesstøtte, SU, er steget med omkring en tredjedel siden 2008. Så danske unge uddanner sig mere, men i fx Holland og Schweiz er andelen af unge, der tager en lang videregående uddannelse, lige så høj som herhjemme. Alligevel er de unge i de to lande markant mere på arbejdsmarkedet end tilfældet er i Danmark.

”Det rejser spørgsmålet, hvor længe man behøver være på skolebænken. I andre lande er de lige så godt uddannede som i Danmark, men de kommer bare hurtigere gennem uddannelsessystemet og i job,” siger Thomas Gress.

Han understreger, at selv om uddannelse er en god ting, så er det dyrt for skatteyderne, og virksomhederne må undvære livsvigtig arbejdskraft, hvis uddannelsestiden er for lang set i forhold til, hvad de unge lærer.

”Vi foreslår derfor blandt andet, at politikerne fjerner SU’en fra universiteternes kandidatdel, og erstatter den med mulighed for et lån. På den måde får de studerende et klart økonomisk incitament til at blive færdige. Regeringens tanker om at forkorte overbygningen fra to til lidt over ét år giver også god mening i denne sammenhæng,” siger Thomas Gress.

Læs analysen her.