Det bliver sværere og sværere at finde en elektriker, murer eller en tømrer i fremtiden. Til gengæld bliver det mÃ¥ske markant nemmere at finde fx en cand. mag i nordisk filologi eller én, der har læst kultur og sprogmødestudier pÃ¥ RUC. For mens antallet af faglærte over de næste ti Ã¥r vil falde med 9 pct., stiger antallet af akademikere med 35 pct. Samlet set stiger antallet af mennesker i arbejdsstyrken, dvs. alle beskæftigede og ledige mellem 17 og 74 Ã¥r, med ca. 80.000 personer. Men stigningen dækker over store forskydninger mellem uddannelsesretningerne. Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 smÃ¥ og mellemstore virksomheder. âHvis man mener, at lang uddannelse er bedre end knap sÃ¥ lang uddannelse, sÃ¥ mÃ¥ man jo glæde sig over tallene. Men det vil være en fejl. For udviklingen er meget bekymrende, og den vil give os en række store, konkrete problemer i fremtiden,â siger Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark. Han peger især pÃ¥, at de mange færre faglærte vil gøre det svært at gennemføre energieffektivisering og den grønne omstilling, samt at stor mangel pÃ¥ social- og sundhedsuddannede vil udfordre ældreplejen. âPolitikernes ambitioner og milliardstore bevillinger gør det ikke alene. Uden tilstrækkeligt med faglærte til at udføre opgaverne, kan det ikke lade sig gøre fx at nÃ¥ mÃ¥let om CO2-reduktion. Allerede i dag giver manglen os udfordringer, og det bliver kun værre,â siger Martin Kyed. Uddannelsessnobberi svier til os nu Han understreger, at der i sig selv ikke er noget galt i at tage en lang universitetsuddannelse. âMen det danske samfund kommer ikke til at mangle alle typer af akademikere, mens det til gengæld bliver smÃ¥t med antallet af faglærte. Desværre begik vi den brøler for ca. 25 Ã¥r siden, at vi begyndte at tale erhvervsuddannelserne ned og ophøje de lange videregÃ¥ende uddannelser til det eneste, vi havde brug for i fremtiden. Det uddannelsessnobberi har naturligvis præget de unges uddannelsesvalg, og har ogsÃ¥ kunnet ses i manglende investeringer i erhvervsskolerne. Det kan man roligt kalde et fejlskud, der svier til os nu, og analysen viser, at vi slet ikke har fÃ¥et vendt den udvikling,â siger han. Martin Kyed foreslÃ¥r, at erhvervsuddannelserne fÃ¥r en kæmpe økonomisk saltvandsindsprøjtning, sÃ¥ uddannelserne bliver mere attraktive i form af moderne maskiner, gode miljøer og veluddannede lærere. Pengene skal findes ved at gøre Statens Uddannelsesstøtte, SU, til en lÃ¥neordning for de studerende pÃ¥ overbygningen. Den gruppe der vokser næstmest efter akademikerne, er dem med en mellemlang uddannelse. Her er væksten 90.000 personer eller 16 pct. Læs hele analysen her. |