Indsats for renovering af almene boliger skal gøre gavn i hele landet og inkludere de virksomheder, der er hårdest ramt. Derfor skal de små håndværksmestre tænkes ind i opgaveløsningen.
Husk de små håndværksmestre til renovering af almene boliger
1.5.2020 10:30:16 | SMVdanmark

Indsats for renovering af almene boliger skal gøre gavn i hele landet og inkludere de virksomheder, der er hårdest ramt. Derfor skal de små håndværksmestre tænkes ind i opgaveløsningen.

Regeringen har netop annonceret, at den ønsker at investere 30 mia. til renovering i den almene sektor. SMVdanmarks vicedirektør Jakob Brandt roser initiativet, men understreger vigtigheden af, at små og mellemstore virksomheder indtænkes i opgaveløsningen, da de er hårdest ramt af coronakrisen.

”Det er godt og sundt, at regeringen lægger kræfter i at sætte gang i Danmark. Mange virksomheder har været hårdt ramt af coronakrisen, så det er vigtigt, at samfundet sikrer, at der er opgaver nok til at holde dem på benene.”

Han fortsætter:

”Når regeringen fremsætter et så storstilet renoveringsprojekt er det helt afgørende, at alle initiativer sigtes mod de, der er ramt hårdest – og der er de mindre virksomheder. Vi har desværre tidligere set, at størstedelen af opgaver kommer i udbud, som kun større entreprenører kan byde på. Det må ikke gentage sig.

Ved at understøtte at opgaverne udføres af de små og mellemstore virksomheder sikrer vi, at hjælpen kommer ud i alle dele af landet og ikke kun skaber aktivitet omkring de større byer. For modsat store entreprenører så er de mindre håndværksmestre spredt ud over hele landet. Når regeringen og de almene boligselskaber bruger så mange milliarder, skal de derfor tænke på de små lokalsamfund ved at sikre at opgaverne kan udføres af de mindre virksomheder. ”

Kontakter
 
Jakob Brandt
Vicedirektør i SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00
https://smvdanmark.dk

Om SMVdanmark

SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk

Del Twitter LinkedIn Facebook
Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau
Du modtager denne pressemeddelelse fra Via Ritzau Jeg ønsker ikke fremover at modtage pressemeddelelser fra denne afsender.