Mens store dele af erhvervslivet har skruet ned for nye ansættelser og har oplevet faldende omsætning under coronakrisen, så ser det anderledes ud for bygge- og anlægsbranchen. Her er efterspørgslen efter flere medarbejdere høj, og der er stadig mangel på arbejdskraft.
Byggeriet mangler medarbejdere trods corona
19.8.2020 14:29:12 | SMVdanmark

Mens store dele af erhvervslivet har skruet ned for nye ansættelser og har oplevet faldende omsætning under coronakrisen, så ser det anderledes ud for bygge- og anlægsbranchen. Her er efterspørgslen efter flere medarbejdere høj, og der er stadig mangel på arbejdskraft.

Ledige, der synes jobsituationen ser sort ud under coronakrisen, kan måske med fordel kigge mod byggeriet.

Mens antallet af nye stillingsopslag generelt er faldet med 16 pct. under corona-krisen, er den steget med 26 pct., når det gælder bygge- og anlægserhverv. Samtidigt har bygge- og anlægsbranchens omsætning sneget sig næsten uskadt gennem perioden, med en nedgang på kun 1 pct. fra marts til maj, sammenlignet med samme periode sidste år. Det står i skærende kontrast til bl.a. hotel- og restaurationsbranchen, der har oplevet en omsætningsnedgang på 58 pct. Det viser tal fra Danmarks Statistik og jobindsats.dk

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark forklarer det med, at byggesektoren ikke har været lukket ned under coronaudbruddet.

”Før krisen havde branchen så meget arbejde, at de knap kunne følge med. Nu er ventetiden på en håndværker måske lidt kortere, men der er stadig stor aktivitet. Derudover har den offentlige sektor sat mange projekter i gang, efter det blev besluttet at suspenderede kommunernes anlægsloft, der ellers lægger et loft over investeringerne,” siger han.

Næsten hver 3. bygge- og anlægsvirksomhed i SMVdanmark meldte i 1. kvartal, at de var begrænset i deres muligheder som følge af mangel på arbejdskraft. Dermed er byggeriet klart den branche, der er mest ramt af ikke at kunne finde tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere.

”Når en virksomhed ikke kan finde nok dygtige medarbejdere, må de i yderste konsekvens takke nej til nye ordrer. Det er skidt, både for virksomheden og samfundsøkonomien. Byggeriets situation betyder, at beskæftigelsesystemet må mere i sving, fx ved at opkvalificere ufaglærte og i det hele tage have fokus på, at her er en branche, der står klar med åbne arme, når det gælder ledige,” siger Jakob Brandt.

Kontakter
 
Jakob Brandt
Adm. direktør i SMVdanmark
Billeder
Links
Læs analysen her
Om SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00
https://smvdanmark.dk

Om SMVdanmark

SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk

Del Twitter LinkedIn Facebook
Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau
Du modtager denne pressemeddelelse fra Via Ritzau Jeg ønsker ikke fremover at modtage pressemeddelelser fra denne afsender.