Ingen nævneværdig effekt for de fleste små og mellemstore virksomheder. Sådan vurderer vicedirektør SMVdanmark den nyligt fremlagte aftale om sommerpakke.
Alt for lave ambitioner i sommerpakken
19.6.2020 18:22:37 | SMVdanmark

Ingen nævneværdig effekt for de fleste små og mellemstore virksomheder. Sådan vurderer vicedirektør SMVdanmark den nyligt fremlagte aftale om sommerpakke.

Regeringen har netop fremlagt en aftale, der bl.a. skal støtte indenlandsk turisme. Mens der er positive tanker bag aftalen, havde vicedirektør i SMVdanmark ønsket markant højere ambitioner i aftalen: 


”Det her er at smørre leverpostejen så tyndt ud, at det ender med ikke at have nogen nævneværdig effekt. Danskerne skal nok holde ferie i Danmark alligevel. Problemet her, er at det redder ikke de mange erhverv, der fortsat er afhængige af udenlandske turister eller leverer til de nu aflyste festivaler. Mens det selvfølgelig er positivt for de enkelte, der får direkte gavn af hjælpen, så mangler landets mange sæsonvirksomheder stadig helt grundlæggende understøttelse,” siger vicedirektør i SMVdanmark, Jakob Brandt og fortsætter:

”Der er ved at udbrede sig en stemning af, at vi har lagt det værste af krisen bag os, og nu kan rette støtten hist og her. Men vi hører hver dag fra virksomheder, som er faldet direkte igennem sikkerhedsnettet og er dybt frustreret over deres økonomiske situation, og vi spår at mange konkurser lurer forude.”

Han undrer sig bl.a. over støtten til kollektiv trafik, og støtten til markedsføring af indenlandsk turisme. En ny megafonmåling udført for TV2 viser, at 80 pct. af danskerne forventer at holde ferie.

”Vores undersøgelser viser, at små og mellemstore virksomheder oplever deres økonomiske situation som værre eller på niveau med finanskrisen. Det er ikke ved billigere togture eller tilskud til museer, at vi redder de virksomheder fra konkurs. Derfor vil jeg klart opfordre politikerne til at genbesøge hjælpepakkerne og lappe hullerne, som mange virksomheder er faldet i, så virksomheder og arbejdspladser ikke går tabt,” afslutter Jakob Brandt.

Kontakter
 
Jakob Brandt
Vicedirektør i SMVdanmark
Billeder
Om SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00
https://smvdanmark.dk

Om SMVdanmark

SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk

Del Twitter LinkedIn Facebook
Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau
Du modtager denne pressemeddelelse fra Via Ritzau Jeg ønsker ikke fremover at modtage pressemeddelelser fra denne afsender.