Brød, kager, pizza, pasta og boller svælger vi os i. Alt sammen er normalt lavet af kornsorterne hvede og rug. Kornsorterne indeholder både gluten og kostfibre, og et stigende antal danskere har de senere år vendt denne type mad ryggen, fordi de mener, at det på forskellig vis gavner dem. Flere har oplevet, at skruer de ned for glutenholdig mad, altså mad, der indeholder hvede og rug, kan de skrue op for en bedre fungerende mave. Læger og kostforskere har været ret skeptiske mod den folkelige anti-gluten-bevægelse, for det er altså de færreste mennesker, omkring 1 procent af befolkningen, der reelt ikke kan tåle gluten. De lider af sygdommen cøliaki. Alligevel har kostdillen spredt sig. Det har detailhandlen og industrien også har set en fidus i. Anti-gluten-mærkater sættes på masser af hyldemeter og varegrupper i disse år - også på madvarer, der aldrig nogensinde har indeholdt gluten. Fordi det sælger. Danske, belgiske og kinesiske forskere har nu i 60 danske forsøgspersoner undersøgt, hvordan en fiberrig, men glutenfattig kost påvirker tarmbakterier i forhold til, når de samme personer spiser fiberrigt, men glutenholdigt. Og den glutenfattige kost uden kostfibre fra kornsorterne hvede, rug og byg påvirker tarme mod en bedre tarmsundhed, ligesom deltagerne fik lille vægttab. Men hvad er gluten, og hvad kan man spise, hvis vil undgå den form for mad? Det kan du læse her. Ligesom du kan få opskriften på en særlig glutenfri bolle, som forskere fra Danmarks Teknologiske Universitet opfandt til forsøget. Du kan også bare grafisk se, hvad forskerne gjorde - og deres resultater. Nye internationale anbefalinger til type 2-diabetes-mad Patienter med type 2-diabetes skal glemme alt om forholdet mellem kulhydrat, protein og fedt, fastslår nye internationale anbefalinger. Og en kost med lavt kulhydratindtag er glimrende diabetesmad. Eksperter mener også, at vi skal droppe striden om den korrekte mad til folk med diabetes. Stædige bakterier og handel med svin var årsag til spredning af svine-MRSA Nu er det endeligt afklaret, hvorfor særlige bakterie kunne sprede sig til størstedelen af danske svin, og hvorfor en stor gruppe danskere blev smittet med svine-MRSA fra 2008-2016. Professor i mikrobiologi ryster på hovedet. Gøtzsche er sendt til tælling, men ikke slået ud Rigshospitalet har fritstillet Peter Gøtzsche fra stillingen som leder af Det Nordiske Cochrane Center. Men vanen tro overgiver den kontroversielle læge sig ikke uden kamp. »Jeg accepterer det ikke«, siger han i et interview. Ventetid for psykisk syge børn og unge styrtdykker Børn og unge kommer langt hurtigere i behandling for psykiske lidelser end tidligere. Men vi risikerer at forsømme nogle af dem, der er mest syge, lyder advarslen. I løbet af de næste to måneder spiser du 3,6 kilo slik Danskernes slikindtag er et problem for vores sundhed og ernæring, og det eksploderer i juletiden. Efter nytår går vi i den anden grøft. Men det er slet ikke måden at gøre det på, mener eksperter. Politikerne i hovedstaden blæser på fagkundskaben og holder små akutklinikker i live I min ugentlige analyse fortæller jeg, at politikerne i Region Hovedstaden går stik mod Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger, da de fortsat vil have patienter indlagt på de små akutklinikker. Bente Klarlunds klumme Plantebaseret kost er godt for miljøet, men ikke nødvendigvis for børnene En grøn kost er omtanke for miljøet, men det kræver særlig omtanke for børnene, hvis man udelukkende lever plantebaseret. Det arbejder vi på Hvis nu ikke gluten er så godt for alles maver, skal man så købe alle de der glutenfri produkter i supermarkedet? Nej, siger professor, for de er usunde og fyldt med sukker og fedt. Læs med i LørdagsLiv denne weekend. Det var alt for denne gang. Mange tak for din tid. | Med venlig hilsen Lars Igum Rasmussen Sundhedsredaktør |
|
|
|
|