| Tag på en underholdende tidsrejse med Beat og Brøl i Dinosaurland Når pigen Beat og drengen Brøl sammen med vildmanden Morten gæster GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA bliver tidsmaskinen indstillet til både Jura- og Kridttiden. De tager os med på rejse i dinosaurernes land. Rejsen kommer ikke til at gå stille for sig, når for eksempel Diplodocus og Stegosaurus må løbe fra Allosaurus og når T-rex, Spinosaurus og Giganotosaurus skændes om, hvem der er den største. Så tag familiens små dinosaurentusiaster med et skønt og lærerigt dinoshow. Der holdes to shows på scenen i dinosaurparken i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA lørdag den 15. juni 2024 hhv. kl. 14.00 og kl. 16.00. Det er gratis at overvære dinosaurkoncerten, når entré til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er betalt. |
|
---|
| | | Gennembrud; nu kan brillebjørnes færd følges For første gang nogensinde bliver det muligt at følge brillebjørnes bevægelsesmønstre i Peru, og dermed kan man blive bedre til at beskytte og bevare dyrenes leveområder i naturen. Alle gæster, der besøger GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, er med til at støtte verdens dyr, da en fast del af entréindtægterne går ubeskåret til Givskud Zoo Naturfond. Takket være blandt andet en donation netop fra Givskud Zoo Naturfond har organisationen Spectacled Bear Conservation Society sat GPS-halsbånd på foreløbig to bjørne ved Machu Picchu. |
|
---|
| | | Hjælp GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA med at blive Årets Dyrepark Igen i år har GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA chancen for at blive kåret som Årets Dyrepark, når Børn i Byen Prisen skal uddeles til efteråret. Men kun med din hjælp. I første omgang skal parken nemlig nomineres for at ende blandt finalisterne, som man kan stemme på til Årets Dyrepark 2024. Parken har modtaget prisen de seneste fire år. Man kan nominere finalister til de 17 forskellige kategorier frem til den 21. juni. Derefter begynder afstemningen. Og vinderne kåres ved den store prisuddeling på Glyptoteket den 16. november 2024. Tusind tak for din opbakning. |
|
---|
| | | De vildeste oplevelser på Zooskole i sommerferien Børn mellem 8 og 12 år, som brænder for dyr og natur, kan få en ekstra sjov oplevelse i sommerferien på GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs Zooskole. Her går børnene i dyrepassernes fodspor og skal lære om deres arbejde, og de skal opleve dyrene tæt på. Det bliver nogle zooskoledage fyldt med spændende aktiviteter blandet med leg og masser af hygge. I sommerferien foregår Zooskolen over to dage. Det er muligt at deltage: Mandag den 1. til tirsdag den 2. juli 2024 Torsdag den 4. til fredag den 5. juli 2024 Mandag den 5. til tirsdag den 6. august 2024 Torsdag den 8. til fredag den 9. august 2024 Det koster DKK 1.250,- for to dages Zooskole. I prisen indgår frugt om formiddagen, frokost samt eftermiddagskage begge dage. Medbring gerne egen drikkedunk. Børnene modtager derudover et diplom og en gave. Der er et begrænset antal pladser pr. Zooskolehold. |
|
---|
| | | Tag bussen til de spændende oplevelser i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA I sommerferien kan du hoppe på shuttlebussen, som kører mellem nogle af Syddanmarks spændende attraktioner, heriblandt GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Turen går til Egtved, Billund, Givskud, Jelling og Vejle. Bussen kører i perioden fra onsdag den 3. juli til og med lørdag den 17. august 2024. Busbilletterne koster kun DKK 20,- pr. passager fra 12 år og opefter. Børn under 12 år kommer gratis med bussen, når de følges med en voksen. Køreplanen og yderligere oplysninger om ferie-shuttle-bussen kommer i juni. Du kan holde dig opdateret på givskudzoo.dk. |
|
---|
|
|
|
|
|