Se nyhedsbrevet i din browser

Ses vi på Madens Folkemøde?

Fredag d. 10. maj og lørdag d. 11. maj løber den allerførste udgave af Madens Folkemøde af stablen ved Engestofte Gods på Lolland.

Ambitionen med Madens Folkemøde er at skabe et stærkere fællesskab om vores natur, mad og fødevarekultur. Noget som står vores hjerte meget nært, og som vi glæder os rigtig meget til at være en del af.

Mad og måltider bør nemlig være noget vi allesammen taler om og tænker på. Valget om hvordan vores landbrug ser ud, hvordan råvarer produceres og hvordan hverdagsmaden tilberedes bør ikke være forbeholdt en snæver gruppe mennesker i toppen af samfundet. Det skal vi allesammen være med til at debattere og forme.
Derfor hilser vi et initiativ som Madens Folkemøde velkommen, og glæder os til at det forhÃ¥bentlig bliver en tilbagevendende begivenhed, hvor vi alle kan byde ind med holdninger og drømme.

I dette nyhedsbrev finder du et overblik over, hvor du kan møde os på Madens Folkemøde 2019.

Vil du også tale med mad i munden?
En billet til Madens Folkemøde koster 50 kroner. Du kan læse meget mere om programmet og køb billet via folkemødets egen hjemmeside.
 

Lav mad med familiens yngste i vores telt på pladsen

Madværksted i børnehøjde

Børn handler, hvor mange voksne taler - også når det gælder om at finde løsninger på klimaudfordringerne.

På Madens Folkemøde kan I besøge vores madværksted, hvor børn og barnlige sjæle skal tilberede velsmagende, mættende og bæredygtig hverdagsmad over de åbne gasblus.
Menuen står blandt andet på den danske tiarmede blæksprutte, og så skal vi lave beef jerky og sprødstegte kikærter, der er en smagseksplosion i munden!

Bliv klogere på fremtidens måltid, maddannelse og vores ansvar over for klima og de kommende generationer, mens vi arbejder med konkrete, klimavenlige råvarer og tilberedningsmetoder. Vi glæder os til at se jer!

Læs mere om madværkstedet og find åbningstiderne her.

Blogindlæg hos Folkeskolen.dk

Børn i køkkenet er en del af svaret på klimaproblemerne


"Klimaet er i den grad landet på børnenes tallerkener, men børn skal ikke være bange for fremtiden – de skal med ud i køkkenet og være en del af løsningen sammen med voksne, der lærer dem det gode madhåndværk."

Læs hele indlægget fra vores direktør, Hans Christian Smed, på Folkeskolen.dk

Debatter på Madens Folkemøde


Fagfolk fra Fonden Københavns Madhus deltager ogsÃ¥ pÃ¥ en række debatter i løbet af Madens Folkemøde. Her diskuterer vi sammen med branchen, hvordan mad og mÃ¥ltider kan løse nogle af vores klima- og velfærdsproblemer.

På vores hjemmeside kan du finde en samlet oversigt over hvor og hvornår vi er i panelet til debatter om fremtidens måltid.
Find den samlede liste her

Fremtidens måltid


Fremtidens måltider er ikke en opskrift eller en særlig ret. Det er en tankegang, hvor vi spiser efter sæsonerne, er nysgerrige og madmodige. Vi arbejder for, at fremtidens måltider tager højde for både velsmag og ernæring og vores miljø og klima.

Fremtidens måltid er en vision, vi har stort fokus på i vores rådgivning og kompetenceløft blandt madprofessionelle i Danmarks storkøkkener og i arbejdet med maddannelse blandt børn og unge i daginstitutioner, folkeskoler og de københavnske madskoler.

Følg os her

Copyright © 2019 Fonden Københavns Madhus

Du får denne mail fordi du har tilmeldt dig nyheder fra Fonden Københavns Madhus.

Kontakt
Fonden Københavns Madhus Ingerslevsgade 44 Copenhagen 1705 Denmark
Tilføj os til din adressebog 

Du kan til enhver tid ændre dine præferencer eller afmelde dig nyhedsbrevet.