Den Grammynominerede strygekvartet fejrer 20 års jubilæum i 2022-23 og har i årenes løb markeret sig som en kvartet med internationalt format. Det er blevet til en perlerække af roste optrædener og indspilninger, og kvartetten er blevet belønnet med en lang række priser. Turnevirksomheden er omfattende og den musikalske nysgerrighed stor. I 2014 udgav de en CD med traditionel skandinavisk folkemusik, og i disse år samarbejder de med selskabet ECM om en udgivelsesrække hvor forbindelserne mellem J.S. Bachs fugaer og senere store mestres strygekvartetter udforskes.
Ved denne koncert spiller ensemblet værker udvalgt blandt kernerepertoiret for strygekvartet, suppleret med et mere sjældent opført værk af Benjamin Britten. Aftenens program vil rumme Josef Haydns Strygekvartet nr. 3 i g-mol, Strygekvartet nr. 7 af Dmitrij Sjostakovitj og Benjamin Brittens ”3 Divertimenti. Efter pausen spilles Schuberts monumentale Strygekvartet nr. 13, ”Rosamunde.” |