| Sugarloaf Ridge State Park har været gennem voldsomme tørkeperioder de seneste ti år og store skovbrande i 2017 og 2020. Det er gået hårdt ud over områdets biodiversitet - og dermed lydniveau. Foto: David Berry. | |
| Tommy Grøn | Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur | |
|
|
| Først larmer det. Fugle kvidrer, en bæk risler, blade knaser. | |
| Sådan lyder det, når man lytter til optagelser fra Bernie Krauses lokale nationalpark fra 1993 til i dag. | |
| Naturen forstummer langsomt. | |
| I april 1993 søgte musikeren Krause mod sin lokale nationalpark i Californien, Sugarloaf Ridge, for at få ro på tankerne, og siden er han vendt tilbage årligt med mikrofonen tændt. | |
| Da han mange år senere samlede optagelserne, opdagede han en markant udvikling i lyden: | |
| »Forandringen i optagelserne sker så hurtigt, at jeg først blev chokeret. Siden blev jeg overvældet af en følelse af tab og sorg, der aldrig helt går væk«, lyder det fra Bernie Krause i Emilie Maarbjerg Mørks feature i Politiken. | |
| For selv om optagelserne ikke i sig selv er videnskabelige, bidrager de til at kommunikere noget, vi godt kan måle videnskabeligt: | |
| Nemlig at klodens bestand af vilde dyr er faldet med 69 procent på 50 år. | |
| 69 procent! Det er altså et vanvittigt tal. | |
| Læs og LYT til artiklen her: | |
Jørgen Ejbøl (t.v.) er formand for Jyllands-Postens Fond, mens Lars Munch er bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus.Foto: Stine Bidstrup |
| Politiken har i den seneste tid skrevet flere artikler om høje lønninger og honorarer til mediecheferne i toppen af JP/Politikens Hus. | |
| Det skete vel at mærke kort efter, at Jyllands-Posten havde været gennem den største besparelse og fyringsrunde i avisens historie. | |
| Efter kras kritik valgte Jørgen Ejbøl dog at betale beløbet tilbage, da aftalten - ifølge ham - ikke »holder juridisk«. | |
| Men også formanden for JP/Politikens Hus, Lars Munch, er gået lidt fattigere ud af ugen. | |
| Han har valgt at gå ned i løn, fra 2,5 millioner kroner til 950.000 kroner, efter massiv kritik. Dermed er hans formandshonorar på samme niveau som hans forgænger, Peter Bartram, der forlod huset for nylig efter uenighed om strategien. | |
| »Det sidste, jeg ønsker, er at skade Husets omdømme«, lød det i aftes i en pressemeddelelse fra Lars Munch: | |
| Styrelsen har bedt bestyrelsen om at indsende protokoller for de møder, hvor fondsbestyrelsen har behandlet spørgsmålet om Lars Munchs honorar. | |
| De ansatte i JP/Politikens Hus kalder i et brev bestyrelsens opførsel for »pinlig provokerende og nedladende«: | |
Det er billigere at bo i Portugal end i Danmark, det er ingen hemmelighed. Og Søren Hellerup er ikke blevet rig på sine mange årtiers skuespillergerning.Foto: Nichlas Pollier |
| ’Under 5’ hedder reglen på vestkystamerikansk. | |
| På grund af den regel fik Søren Hellerup oftest fire replikker i sine talrige film- og tv-serier i USA. | |
| Når det da ikke begrænsede sig til tre. Eller blot én. | |
| »Som skuespiller i Los Angeles var jeg arbejderklasse«, som han siger. | |
| Men sent i karrieren fik den nu 70-årige skuespilleren sit gennembrud i Danmark, da han spillede den karismatiske far i filmen ’Kalak’, faren, der misbruger sin søn seksuelt, hentet fra Kim Leines roman. | |
| Politikens Michael Bo mener, at Søren Hellerup har »en af de mærkeligste karrierer, jeg har interviewet en udøvende kunstner om«. | |
| Søren Hellerup bor i Setúbal, lige på den anden side af floden Sado i forhold til Lissabon, og det er her, interviewet finder sted. | |
| Und dig selv at læse om en skuespiller, som aldrig, aldrig, aldrig har drømt om at spille Hamlet på den store scene: | |
| Nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion | |
| Tak for din tid og god læselyst. | |
|