Du har sikkert hørt om det. Gamification. Muligvis selv været udsat for det (med større eller mindre held). Enten i dit private liv eller som en del af dit professionelle virke. For gamification er en effektiv strategi til at skabe engagement hos kunder eller deltagere i en event. En strategi, der benytter sig af teknikker tyvstjålet fra gamer-verdenen. Og det er typisk dette faktum, der kan skabe bekymring hos de mere fagligt orienterede. For kan Gamification, et produkt affødt af gamer-verdenen, overhovedet bruges i professionelle sammenhænge? Og kan du, som eventarrangør, undgå at komme til at ligne en gøgler imens? Det korte svar er: ja! Med lidt omtanke og nøje udtænkt planlægning. Gamification er nemlig en fin metode til at skabe engagement, opfordre til aktiv deltagelse og få mere loyale deltagere til din event. Og selvom denne artikel ikke længere er spritny fra trykken, kan du alligevel bruge den til at få et overblik over hvad fænomenet gamification går ud på. Og se eksempler på, hvordan metoden kan anvendes ved professionelle arrangementer. |