‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
5. NOVEMBER 2024
 
  Godmorgen.  
  Det er valgdag. I USA. Men det er blevet dækket særdeles tæt de danske medier, der også i dag og de kommende dage kommer til at holde fokus på begivenhederne i landet.  
  I Politiken fylder dagens leder fra morgenstunden: »At valgets udfald er så usikkert, ja, at Donald Trump overhovedet er en af de to præsidentkandidater, er forstemmende og sigende for den ekstreme polarisering i USA. I dag kan Donald Trumps magt knækkes. Et nederlag ved valget i dag vil næsten med sikkerhed sætte en endelig stopper for hans drøm om at vende tilbage til Det Hvide Hus. Det er med andre ord nu, der kan sættes en stopper for Trump, og det splittede USA måske kan begynde at hele«.  
  Læserne kan også tage en quiz om USA og præsidentkandidaterne og se en gennemgang af de nyeste meningsmålinger.  
  Jyllands-Posten benytter valgdagen til at opridse forskellene mellem de to kandidaters valgløfter og politiske planer, ledsaget af en levende illustration af det særegne amerikanske valgsystem med valgmænd og de svingstater, der tales så meget om.  
  Berlingske beskriver de to kandidaters risiko for at tabe, og hvad følgerne af det kan blive. Det handler om partier, der er i strid med sig selv og om politikere med særdeles dubiøse udfald mod deres rivaler. Avisen beskriver også den betydelige udskiftning af topfolk i Trumplejren, der er set, og de beskyldninger, der er rettet mod Trump fra mennesker, der tidligere har arbejdet tæt sammen med ham.  
  DR har et element, der omtaler idémanden bag Kamala Harris økonomiske politik som en klasseforræder - og en vurdering af, hvordan den danske regering forbereder sig på en sejr til Trump.  
  I Informationbeskrives tvekampen mellem den demokratiske og den republikanske præsidentkandidat under overskriften: »USA vælger tirsdag mellem den første kvinde og den største krænker«. Avisen prøver også at kaste lys over den amerikanske højrefløj og Trumps idelige beskyldninger om valgfusk.  
  Men det er naturligvis ikke det eneste, der skrives om. Der er her til morgen også overskrifter om sundhedsvæsenets udgifter til de store it-firmaer, om en advarsel mod at lade sundhedsdata ende på nettet og om Enhedslisten, der strides om, hvor langt medlemmerne må gå i terrorstøtte.  
Foto: Roald Als
Foto: Roald Als
  Regninger fra techgiganter koster region lønninger til 200 sygeplejersker  
  Hvad er ligheden mellem en narkohandler og en techgigant? Region Hovedstadens it-direktør, Mette Harbo, lægger præmissen for gåden frem og svarer så: »Jo, det første fix er gratis eller meget billigt. Og når brugeren så er gjort afhængig, bliver prisen skruet voldsomt i vejret. Markedsmekanismerne virker ens for kokain og for servere«, siger Mette Harbo.  
  Gåden leveres med et smil, men alvoren er gået op for hende og det offentlige Danmark. På få år er staten, regioner og kommuner blevet afhængig af gigantiske it-leverandører som Microsoft, Google og Amazon. Den digitale infrastruktur er kritisk for driften af hele velfærdsstaten, og fordi alternative leverandører er svære eller umulige at finde, må man betale det, som abonnementerne koster.  
  Resultatet er, at stadig flere danske skattekroner fra sundhed, uddannelse og forsvar og over i tech-firmaernes lommer: »Det er penge, vi kunne bruge på flere kræftbehandlinger eller bedre ældrepleje«, siger Ejvind Jørgensen, Dansk IT’s formand for udvalget for it i den offentlige sektor, om problemet.  
 
Liste ikon   Margrethe Vestager: »Det her ér personligt«
Liste ikon   Læs også: Kunstig intelligens øger interessen for atomkraft
 
Foto: Simon Fals
Foto: Simon Fals
  Tidligere lægeformand advarer mod at lade sundhedsdata flyde ud på internettet  
  Det kan godt være, at det, du siger til din læge, bør forblive mellem dig og vedkommende. Det gør det bare ikke ret meget længere, frygter kritikere af en ny overenskomstaftale mellem regionerne og de praktiserede lægers organisation PLO. Den indebærer ifølge Jyllands-Posten, at lægerne fremover skal notere, hver gang de har haft en konsultation med en borger – og at oplysningerne overføres til netportalen Sundhed.dk.  
  Problemet er, at oplysningerne på den er tilgængelige for stort set alle i sundhedsvæsenet. Det vil »som udgangspunkt« kunne læses af hen ved 120.000 sygehuslæger, sygeplejersker og andre, medmindre borgerne aktivt blokerer for det.  
  Det øger risikoen for datalæg og snageri, mener PLO’s tidligere formand Christian Freitag: »Aftalen vedrører 6 mio. danskeres privatliv og dybt personlige sundhedsdata – og deres tilgængelighed på internettet. Jeg synes ikke, at den beslutning skal træffes i et lukket forhandlingsrum mellem to parter i en overenskomst om lægers honorarer«.  
 
Liste ikon   Tidligere overlæge: Regeringens sundhedsudspil kommer ikke til at fungere
Liste ikon   Læs også: »De syge bor, hvor der mangler læger. Det går jo ikke. Det er jo helt absurd«
 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
  Terrorstøtte eller ej? Spørgsmålet splitter Enhedslisten  
  Hvor langt må man gå i sin opbakning til brutale og blodige terrororganisationer? Det er et spørgsmål, der martrer Enhedslisten, hvor en del af medlemmerne blandt andet har støttet palæstinensiske DFLP til trods for, at partiledelsen klart har meddelt, at man i givet fald ikke hører hjemme i partiet.  
  Søndag advarede hovedbestyrelsen skriftligt medlemmer mod at støtte terrorangrebet 7. oktober, hvor palæstinensere angreb grænsebyer og myrdede over 1.000 tilfældige israelere og tog flere hundrede som gidsler: »Offentlige udtalelser om støtte til eller sympati med bevægelser, der deltog i angrebet den 7. oktober, og udtalelser der ikke anerkender årsmødets beslutning om at afbryde samarbejdet med DFLP skader Enhedslisten og vores mulighed for at skabe den nødvendige tillid fra flere mennesker, og for vores arbejde i de brede folkelige bevægelser«, skrev den ifølge DR.  
  Det har straks fået to medlemmer af forretningsudvalget til at trække sig. En af dem er David Rønne, som er utilfreds med skrivelsen: »Det er min oplevelse, at man med den vedtagelse har fravalgt at arbejde på at skabe dialog og afspænding internt i partiet«.  
 
Liste ikon   ’Du lytter til Politiken’: Enhedslistens svære opgør
Liste ikon   Morten Hesseldahl: Der er tydeligvis ingen grænser for, hvad man giver sig selv lov til i debatten som Hamas’ forlængede arm i Danmark. Målet helliger midlet
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
  Kom til Danmark – hvor politikere faktisk taler sammen  
  »Mens vi venter på, at spændingen bliver udløst i en næsten uudholdelig nervepirrende valgkamp i USA, kan vi benytte lejligheden til at glæde os over, at vi ikke har amerikanske tilstande i dansk politik. Fænomenet, hvor fakta konsekvent benægtes, og det politiske arbejde handler om alt muligt andet end at indgå i forhandlinger og forlig med andre partier, er faktisk ikke noget, vi ser meget af i det danske folketing«. Chefredaktør Amalie Kestler glæder sig over det samarbejdende folkestyre.  
Foto: Mette Dreyer
Foto: Mette Dreyer
  Hvem vil du ønske åbner døren til Det Hvide Hus: Tina Turner eller Johnny Rotten?  
  Hensigten var at provokere, da Milo Yiannopoulos fra det ekstremt højreorienterede medie Breitbart News en dag i september 2016 gik på talerstolen og opfordrede til ødelæggelse af al politisk korrekthed. Det er helt o.k. at udskamme folk, som er for eksempel overvægtige eller homoseksuelle, sagde han. Men midt inde i hans timelange rableri mod alverdens minoriteter kom der et enkelt interessant budskab om redaktørens politiske forbillede: »At være tilhænger af Donald Trump er det nye punk«, sagde redaktøren. Og fortsatte: »For det pisser dine lærere, dine forældre og dine venner af«. Erik Jensen skriver om det amerikanske valg.  
Caroline Niegaard. Originalfoto: Saul Loeb / Brendan McDermid/Ritzau Scanpix
Caroline Niegaard. Originalfoto: Saul Loeb / Brendan McDermid/Ritzau Scanpix
  Valgguide: Hvad sker der i nat, og hvad gør Trump, hvis han taber?  
  I dag går amerikanerne til valg. Det bliver afgjort, om USA skal have sin første kvindelige præsident med demokraternes vicepræsident, Kamala Harris, eller om tidligere præsident Donald Trump og Republikanerne skal til magten igen.  
  Valget ser ud til at blive historisk tæt i et USA, der er historisk splittet.  
  Politikens Jesper Thobo-Carlsen er i USA for at dække valget. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om, hvorfor alle forudsigelser kan vise sig at være forkerte og om det kaos, der kan opstå, hvis Trump taber.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Danske Spil kommer med en opgørelse over, hvordan danskerne har spillet på det amerikanske præsidentvalg.
Liste ikon   Københavns Byret behandler en sag, hvor kommunen vil bruge sin såkaldte hjemfaldspligt til at overtage 228 lejligheder for blot 1,2 millioner kroner.
 
   
  Dagens tegning  
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN
  Nedtælling. Verden venter 10, 9, 8, 7 ...  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Julia Roberts kommer til at fortryde sine udtalelser, siger Trump. Millioner af kvinder er uenige
 
 
 
2 Hvordan kan børnehaven være støvsuget for børn klokken 16?
 
 
 
3 Det er et nærmest fornærmende spild af talent at lade hende spille en så lille rolle
 
 
 
4 Nu rammer voldsomt regnvejr også en af danskernes foretrukne rejsedestinationer
 
 
 
5 Live: FBI-kommandopost skal overvåge trusler omkring valget
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Prodekan for forskning
 
Frist:­ 04/12/2024   Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Læs mere
 
  Prodekan for uddannelse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
 
Frist:­ 02/12/2024   Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet Læs mere
 
  Roskilde Universitet søger to nye bestyrelsesmedlemmer pr. 1. april 2025
 
Frist:­ 18/11/2024   Roskilde Universitet Læs mere
 
  Rektor, Virum Gymnasium
 
Frist:­ 20/11/2024   Virum Gymnasium Læs mere
 
  Institutleder til Sociologi
 
Frist:­ 20/11/2024   Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet Læs mere