| Hvis du skal prøve en ny opskrift i næste uge, vil jeg anbefale Marissa Lipperts opskrift på bagte aubergine med valnøddemisopure og harissaauce. Jeg bliver ellevild, når jeg tester en opskrift, som smager helt eminent og som er nem at lave. Og den her opskrift ramte virkelig plet. | |
| Nu er hvad der er nemt at lave i køkkenet jo et lidt vidt begreb, men hvis du har et nogenlunde godt udstyret kolonialskab og ditto krydderihylde, er opskriften ikke uoverskuelig selv om ingredienslisten kan se lang ud. | |
| Et plus er desuden at miso-valnøddepuré og harissasauce kan laves i forvejen og så er det ultranemt at smække auberginer og kikærter i ovnen og bage dem til de er møre og sprøde. Valnøddeharissasaucen giver dybde, umami og en lækker cremethed til retten og den stærke harissasauce får dine sanser til at vågne. Opskriften er allerede røget ind på min top 10, og jeg ser frem til snart at lave det igen. | |
nullFoto: Line Thit Klein |
| Udover de bagte auberginer er der også både stor smag og nemhed i de her sorte belugalinser med gedeost og squash. De får smag fra løg og hvidvin og så får du også brugt de sidste sommersquash, der bliver strimlet som fine bånd. | |
nullFoto: Line Thit Klein |
| Marissa Lippert har flere gode opskrifter på nemme hverdagsretter, hvor du ikke står tilbage med en kæmpe opvask. Find dem alle her. | |
| Det er sæson for pærer og kraftige saucer selv om efterårsvejret indtil videre har været mere sommer end løvfald. Dog ser det sommeragtige vejr ikke ud til at vare ved, og hvis du vil have smagen af fransk efterår på din tallerken, har jeg været i arkivet og fundet James Prices opskrift på pærer i en rødvin og ouefs en meurette. Det er en fransk klassiker, hvor en kraftig rødvinssauce med løg, bacon og champignon (meurette) bliver serveret sammen med pocherede æg. | |
| Alt sammen giver det smag af efterår, som jeg glæder mig til at dykke ned i efter en lang sommer. | |
| Inden vi slutter vil jeg lige dele min klumme med et opråb om at få flere økologiske varer i butikkerne. Inflationskrisen gav en kraftig opbremsning i det økologiske salg og mange små producenter blev virkelig ramt. Nu er købelysten ved at vende tilbage, men udvalget er blevet smallere. Det vil jeg gerne lave om på. Læs min klumme her. | |
| Og så er der kun tilbage at ønske fortsat god søndag og en god maduge forude. | |
|
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|