| | | Jes Stein Pedersen | | Litteraturredaktør på Politiken | | |
|
|
| | Mange børn taber interessen for bøger, når de bliver teenagere, men hvad sker der, hvis man serverer litteraturen for dem og giver dem et venligt puf i ryggen? Birgitte Kjær fra Politikens litteraturredaktion gik i gang med et eksperiment. Hun forærede tre teenagere en bog og bad dem læse den i sommerferien. | |
| | »Vi satte os for at finde ud af, om det kan lade sig gøre at vække læselysten igen», forklarer Birgitte. »Vi rakte ud til tre familier med børn i netop den alder, hvor bøgerne i stor stil forsvinder ud af deres liv, for at høre, om vi måtte tale med dem om bøger, om deres gode minder med bøger og forære dem en bog, de kunne læse i sommerferien. For måske kan lidt positiv opmærksomhed, et venligt puf og en gave gøre en forskel?«. | |
| | Rayan, som er 13 og går i 6. klasse er en af de tre unge, som fik ’lektier’ for: »Så godt kan jeg heller ikke lide at læse. Jeg vil hellere bruge tiden på noget andet. Sove for eksempel«, svarer hun på et af spørgsmålene. Det svar kan de jo tænker over i Kulturministeriet, som hen over sommeren meddelte, at der nu afsættes millioner af kroner for at styrke læsekulturen og øge læseglæden hos børn og unge. | |
| | Da Gustav Valdemar Stranges far døde af kræft udeblev alle de »smukke og stærke« følelser. I stedet mærkede han vrede og skam og ingenting. Det fortæller han om i bogen ’Til alle dem der vil forlade mig’, som kommer ind på mange af de forestillinger, man kan have om, hvordan sorgen ser ud, hvordan og hvornår den rammer. Hvad det er passende at føle.Lise Garsdal har interviewet Strange, som blev optaget på Forfatterskolen i 2020, og nu er debuteret: | |
| | »Min far vidste godt, han skulle dø, men det var tabu, så jeg havde den der panik, når man ved, at relationen er uforløst: Nu skal vi have talt ud ... Det var bare et kæmpe pres« (...) »Det er meget sigende for min relation til min far: »Det skal du ikke tænke på, du kan bare holde ferie, det er ikke dit ansvar«. Men jeg ville ønske, at det var mit ansvar. At være der. Og jeg ville ønske, at vi begge to havde haft mod til at nærme os hinanden«, siger Strange. Du kan læse hele interviewet her. | |
| | Ude i verden rumler det og det får jorden til at ryste også hos os. Verden ser anderledes ud end før Putin angreb Ukraine, og det viser sig også på bogfronten, hvor der er kommet en hel del bøger om den kolde krig. | |
| | En af dem er ’Sjælekampen’ af historiker Rasmus Mariager. Han har i følge vores anmelder, Steen Andersen, skrevet et hovedværk om en periode, som omformede danskernes kraftigere end nogen tidligere periode. Han roser ’Sjælekampen’ for at inddrager aspekter og emner, som vi normalt ikke forbinder med koldkrigen: | |
| | »Mariager byder på en nytolkning af historien om fagbevægelsen og arbejdsmarkedet og holdningskampen på fabriksgulvet (...) Bogen giver os for første gang en analyse af den kolde krigs brede kulturdebat, kunst og sportens verden (...) Mariager har et helt særligt blik for at læse kulturdebatten, hvor kunstnere og personer fra kulturlivet satte ord på oplevelsen af koldkrigen, og hvad den betød for landet og befolkningen. Bogen rummer et skatkammer af eksempler på, hvordan koldkrigen kom til at splitte og polarisere den danske befolkning». Her er hele anmeldelsen. | |
| | Kvinders bryster har måttet stå model til en hel del gennem historien. De forbindes både med moderskab og sex. De må godt blottes på stranden, men ikke på cafeen, når babyen skal ammes. Hvad enten de er tildækkede eller blottede, bortgemte eller befriede vækker det kvindelige bryst mange modsatrettede følelser og forventninger. Det fortæller etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet Mette Byriel-Thygesen om i Bogfolk. Hun er aktuel med bogen ’Brystets biografi’, der stiller skarpt på seksualitet og moderskab, sundhed og sygdom, porno og kapitalisme, men også om en ny tids frihed. | |
| | »I et land som Danmark er der ikke kun et ideal om bryster, men stor frihed«, siger Byriel-Thygesen. Du kan høre Bogfolk her. | |
|
