RIDEHESTENS NYHEDSBREV Nu eksploderer naturen i en sand symfoni af lysegrønt iklædt farvestrålende pletter af forårsblomster. Ude på foldene begynder græsset at gro, og snart kan hopper, føl og ungheste lukkes på døgnfold. Rundt omkring på ridecentrene begynder man nu at overveje at pakke det vintertrætte dækken væk. Det er en dejlig tid, vi går i møde. I løbet af de næste tre måneder fødes føllene rundt omkring i landet, og lige nu er der måske en kommende avlshingst, UVM-vinder eller en allerbedste ven på vej til at blive født hos en af landets mange passionerede avlere. For at føllene skal blive stærke og sunde rideheste, skal de have motion på folden. Og netop folden og hegnet er det faglige tema i denne forårsudgave af magasinet. God læselyst. | Har du lyst til at modtage Ridehestens næste nummer og abonnere på Ridehesten, kan du læse meget mere om priser og Ridehestens online-magasin lige her! | Det kunne være gået helt galt Anita Skovmøller er A-dommer i dressur, hun er en rutineret rytter og håndterer heste hver dag, men alligevel gik det galt fredag d. 30. marts, hvor Anita blev sparket i hovedet. Hun skulle bare lige have hestene ind fra fold, inden hun kunne holde fri. | Dansk forsker præsident for international organisation Janne Winther Christensen, lektor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, er valgt som præsident for organisationen International Society for Equitation Science, også kaldet ISES. Det er en videnskabelig organisation for forskere fra hele verden, som har fokus på hestevelfærd i forbindelse med træning af heste. Men ISES har også en del trænere og ryttere som medlemmer. − Det er specielt for en videnskabelig organisation, at der også er praktikere med. Men det mener jeg faktisk er rigtig vigtigt. På den måde får vi nemlig vores resultater direkte ud til dem, der står med træningen af hestene i hverdagen, og så kan vi bedre samarbejde om at gøre en forskel, siger hun. | Stort modetema Se de flotte billeder af forårets og sommerens mode optaget af Ridehestens fotografer hos avler Ole Christensen, Vandstedgaard og med hjælp til styling af hestene af supergroomer Tina Dufour. | Sadlen skal OGSÅ passe til rytteren At sadlen skal passe til hesten er en kendt sag, men det er lige så vigtigt, at sadlen passer til rytteren. Rytteren skal kunne sidde afspændt, i balance og med mulighed for bevægelighed i sæde og ben for at kunne følge hestens bevægelser og anvende de rette, præcise hjælpere uafhængigt af hinanden. | Hvad ved vi egentlig om hestens udstyr? DRF’s udstyrsundersøgelse er nu offentliggjort, og den giver svar på mange spørgsmål omkring brug af udstyr herhjemme. Desværre har undersøgelsen fået en noget uretfærdig og ublid medfart, da den også ligger til grund for den meget debatterede næsebåndsregel. | |
Hvor kan du møde Ridehestens fotografer? I maj måned kan Ridehestens fotografer endnu engang findes rundt omkring i Danmark ved nogle af weekendernes stævner og avlsarrangementer. Så drømmer du om at få taget professionelle og unikke billeder af dig og din hest i aktion til stævne, så tjek denne kalenderoversigt, der giver dig et indblik i, om fotograferne er til stede ved netop dit stævne: 4. maj – B-stævne dressur, Frederiksværk 10. – 13. maj – C-stævne springning, Absolut Horses 11. maj – C-stævne springning & dressur, Morsø 18. – 20. maj – C-stævne pony springning, Sportsrideklubben 18. – 20. maj – B-stævne dressur, Kolding 24. – 27. maj – Equitour Aalborg 27. maj C-stævne dressur Midtsjælland Skal Ridehesten komme til din postkasse? Med magasinet Ridehesten får du mulighed for at få uendelige mængder viden i form af faglige artikler, reportager og personlige portrætter. Kom helt tæt på hesteverdenens mange nuancer og muligheder hver måned, og hold dig dermed konstant opdateret. Magasinet favner alle aspekter i ridesporten og avlen og giver læserne et klart indblik i, hvad der rører sig inden for træning, pasning og pleje af heste. Har du fået lyst til at modtage Ridehestens næste nummer og abonnere på Ridehesten, kan du læse meget mere om priser og Ridehestens online-magasin lige her! | | Vidste du at... ...der er en ny vaccine mod kværke på markedet ...Isabell Werth genvandt FEI World Cup-titlen ...viden fra et nyt studium kan hjælpe med til at optimere avlshoppen i den tidlige del af drægtigheden ...genoptræning efter skader kræver et godt samarbejde mellem dyrlæge og rytter ...Gentofte Rideklub har haft stor gavn af rådgivning fra DRF ...magasinet Ridehesten samarbejder med Cavallo om at hædre ”månedens hverdagshelt” efter indstilling fra magasinets læsere. Bliv klogere på dette og meget mere i det nye nummer af magasinet Ridehesten. | |
| |
|
| |