RIDEHESTENS NYHEDSBREV Mød spændende gæster på Ridehestens stand Når dette læses er der blot få dage tilbage til starten på Danmarks største begivenhed i ridesporten og avlen: Dansk Varmblods Hingstekåring med show, sport og messe. Naturligvis vil Ridehesten være til stede for at fotografere og lave nyheder fra den store begivenhed. På magasinet Ridehestens nyhedsportal, www.ridehesten.com vil man kunne læse alt om arrangementet, som det udfolder sig, se billeder af de fyrige hingste og læse stemningsfulde artikler om showindslag med meget mere. Du kan også møde Ridehestens ansatte på standen i Hal F eller Hal C (stalden). I stalden har vi et fotostudie, hvor de nykårede avlshingste bliver opstillet og fotograferet. På Ridehestens stand i Hal F kan du møde spændende gæster bl.a. Heike Wilde, forfatteren til bogen ”Lær at give din hest klare signaler”, Lars Mars, der skriver om rytterfysik og fysisk træning hver måned i magasinet samt Cathrine Dufour, som bl.a. vil vise dele af sin nye tøjkollektion Dufour Fashion. På Ridehesten.com vil du kunne se, på hvilke tidspunkter, du kan møde vores gæster. I magasinet Ridehestens martsnummer giver vi dig de bedste forudsætninger for at komme velforberedt til Dansk Varmblods Hingstekåring, så du har et overblik over alt det spændende, du kan opleve. | | EN TRAFIKULYKKE ÆNDREDE EMMAS LIV Den 7. oktober 2016 ændrer et splitsekund Emmas liv for altid. To biler crasher. Alt bliver sort. – Jeg ville egentlig helst i Ridehesten, fordi jeg havde vundet et stort springstævne, og ikke fordi jeg har en hjerneskade, siger Emma Bachmand Jensen og kigger trist på mig med de blå øjne. Men hestesporten handler ikke kun om røde rosetter. I et liv hvor morfin, neurologer og genoptræningsprogrammer sætter dagsordenen, så er hestene et lykkeligt frirum for den 22-årige rytter. Læs den gribende historie om Emma Bachmand Jensen, som savner sit liv før ulykken, men hestene holder hun fast i. De er blevet hendes motivation for at blive rask igen. | Trivsel i nyt hjem Du har købt ny hest, og glæder dig helt vildt til at komme i gang med træningen. Men langsomt går det op for dig, at hesten ikke trives i sit nye hjem. Trives med træningen, boksen eller dig? Og hvad gør man så? Ridehesten har talt med Janne Winther Christensen, som forsker i hesteadfærd, med dyrlæge Hans-Christian Matthiesen og osteopat Sidsel Sommer, som alle giver gode råd til, at få hesten til at trives i sit nye hjem. | Vi sætter spot på Akademisk Ridekunst I et minitema sætter vi fokus på akademisk ridekunst, som bygger på viden om, hvordan man tidligere trænede en krigshest. Herhjemme blev akademisk ridekunst lanceret af Bent Branderup, der har etablereret en forening og en træneruddannelse i denne træningsform. | Hestekongres – faglig viden til dig Ridehesten var, som altid, på den årlige Hestekongres, for at rapportere al den spændende faglige viden herfra til vores læsere. Træning af ungheste, reproduktion, hopper og deres føl, ny vurderingslov og orm – var bare nogle af emnerne. | CHRISTIAN JANSEN – HELT ALMINDELIG, OG DOG Selv betegner springrytter Christian Jansen sig selv som ”helt almindelig”. Det er nu en sandhed med modifikationer, for Christian driver sit enmandsfirma med træning af springheste med succes. Han har stort fokus på, at hans heste skal trives med arbejdet, og derfor rider han gerne ude i naturen, så ofte det er muligt. Christians opskrift på uddannelse af hestene virker, for han er særdeles succesfuld ved C- og B-stævnerne herhjemme. Sidste år fik han desuden nogle internationale starter med sejre og placeringer til følge. Læs meget mere om den beskedne slider i magasinet Ridehestens martsnummer. | Hvor kan du møde Ridehestens fotografer? I marts måned kan Ridehestens fotografer endnu engang findes rundt omkring i Danmark ved nogle af weekendernes stævner og avlsarrangementer. Så drømmer du om at få taget professionelle og unikke billeder af dig og din hest i aktion til stævne, så tjek denne kalenderoversigt, der giver dig et indblik i, om fotograferne er til stede ved netop dit stævne: 7.-11. marts – Dansk Varmblods Hingstekåring, Herning 18. marts – DM i springning pony/children, Hedensted Skal Ridehesten komme til din postkasse? Med magasinet Ridehesten får du mulighed for at få uendelige mængder viden i form af faglige artikler, reportager og personlige portrætter. Kom helt tæt på hesteverdenens mange nuancer og muligheder hver måned, og hold dig dermed konstant opdateret. Magasinet favner alle aspekter i ridesporten og avlen og giver læserne et klart indblik i, hvad der rører sig inden for træning, pasning og pleje af heste. Har du fået lyst til at modtage Ridehestens næste nummer og abonnere på Ridehesten, kan du læse meget mere om priser og Ridehestens online-magasin lige her! | | Vidste du at... ...heste kan angribes af flere forskellige slags lus ...den internationale toprytter Patrik Kittel mener, at enhver kan lære at ride Grand Prix ...der er otte discipliner ved WEG i Tryon, og Danmark er klar til medaljekamp i dressur ...sædet har enorm betydning for ridning, fortæller Anders Chortzen, som giver gode råd til at få et godt sæde ..god og realistisk planlægning kan hjælpe med til at skabe overskud i hverdagen – Ridehesten hjælper dig på vej ...vi måske vil opleve en ændring til det bedre af købeloven Bliv klogere på dette og meget mere i det nye nummer af magasinet Ridehesten. | |
| | |
|
| Nyhedsbrev #3 d. 1. marts 2018 |
| | | |
|