Ser denne mail mærkelig ud? Klik her for browser version!

 

Ridehestens Nyhedsbrev

Det næste nummer af Ridehesten er på trapperne, og vi løfter her lidt af sløret for, hvad du kan glæde dig til af spændende læsning i det nye blad.

 

Everhorse overdrager rettighederne til Ridehesten

Everhorse overdrager rettighederne til Ridehesten

Ejerne af de to fagmagasiner, Ridehesten ved Jørgen Bak Rasmussen og Everhorse ved Mogens Pedersen, har indgået en aftale om, at Ridehesten overtager rettighederne til Everhorse.

– Jeg har valgt at overdrage rettighederne til Everhorse for at fokusere på hovedaktiviteten i min virksomhed samt på stutteriet Straight Horse, forklarer Mogens Pedersen. Han finder, det er den helt rette løsning, han har fundet med Ridehesten (Mediehuset Wiegaarden).

Ridehestens fotograf og udgiver Jørgen Bak Rasmussen udtaler: – Ridehesten dækker hele paletten af medieydelser i branchen via vores magasin, hjemmeside og herunder hestesalgsdatabase. Vi har altid haft en god kemi, Mogens og jeg, og derfor er det lykkedes os at lave denne aftale til gavn for vores kunder og samarbejdspartnere.

Magasinet Ridehesten vil fortsætte med at dække aktuelle begivenheder i avlen og sporten, og bidrage med viden og information via faglige artikler. – Vi vil se frem til at tage godt imod Everhorses kunder, udtaler Jørgen Bak Rasmussen.
I praksis medfører overdragelsen følgende:

  • Everhorse Magazine ophører med februarnummeret, som er på vej ud til abonnenterne

  • De nuværende abonnenter på Everhorse Magazine tilbydes fremadrettet abonnement på magasinet Ridehesten. Everhorses abonnenter vil blive kontaktet direkte i den nærmeste fremtid. Evt. spørgsmål til dette kan besvares ved henvendelse til [email protected] eller via brev til Everhorse, Allerødvej 30, 3450 Allerød

  • Salgsportalen og dermed salgsheste oprettet på www.everhorse.dk fortsætter indtil videre uændret

På billedet ses:
Ridehestens fotograf og udgiver Jørgen Bak Rasmussen og Everhorses ejer Mogens Pedersen (th.).

Avlere og ryttere samarbejder

Springrytter Charlotte Schreiber og avlerfamilien Lauritzen har igennem en årrække udviklet et samarbejde til stor gensidig gavn. Som avler har man brug for en dygtig uddanner, og som rytter har man brug for talentfulde heste.
Anna-Grethe og Lauritz Lauritzen har det meste af deres liv drevet landbrug ved Ribe, og sådan er det faktisk endnu, selvom deres ene søn, Aage, har overtaget hovedgården Pedersminde.
Anna-Grethe overtog på et tidspunkt sit barndomshjem, Møgelhøjgård i Kalvslund, og den har dannet rammen om uddannelsen af familiens unge springheste. Det foregår i et samarbejde mellem Aage og familiens gode ven igennem mange år, Charlotte Schreiber.

Slut med slutkaraktererne

FEI har ændret reglerne for bedømmelse af international dressur således, at tre af de fire slutkarakterer i dressurbedømmelsen bliver fjernet.
Magasinet Ridehestens dressurskribent Jytte Lemkow kommer i en større artikel i magasinet med sin holdning til den nye regel. Og de konsekvenser det kan få for dressursporten og avlen.

Kronisk hjernerystelse – et alvorligt rytterproblem

Ridning er en af de idrætsgrene med højest procentandel af indre hovedskader. Og de fleste ryttere er slet ikke opmærksomme på de alvorlige konsekvenser det kan have for helbredet, såfremt man ignorerer symptomerne på en hjernerystelse.
I magasinet Ridehesten møder vi dyrlæge Liselotte Larsen, som nu er sygemeldt på fjerde måned, som følge af komplikationer efter hjernerystelse. – Det jeg har tudet mest over, er, at jeg har været så dum at ignorere, hvor dårligt jeg havde det, og hvor syg jeg var, fortæller hun bl.a. i artiklen.

Til biddet uden at save

Selvom det nok er de færreste ryttere, der vil række hånden op og sige, at de selv saver deres hest ned til biddet, vil mange sikkert have bevidnet fænomenet rundt omkring i landets ridehaller.
– Det har vi jo alle sammen set, når vi kommer rundt, siger berider Rune Willum, som ganske enkelt mener, at den metode ikke har noget med ridning at gøre.

– Den rigtige holdning kan ikke komme ved, at man sidder og saver hesten i munden. Det bliver en falsk eftergivenhed. God nok tager den hovedet ned, men den gør det mere eller mindre af tvang. Og så er nakken bøjet, ja, men hvis du kigger på hesten, vil du kunne se, at den ikke arbejder rigtigt bagfra ud gennem hele kroppen, forklarer den erfarne berider. Han giver i stedet ryttere godt råd til at opnå den ærlige eftergivenhed hos hesten.

 

Skal Ridehesten komme til din postkasse?

Med magasinet Ridehesten får du mulighed for at få uendelige mængder viden i form af faglige artikler, reportager og personlige portrætter. Kom helt tæt på hesteverdenens mange nuancer og muligheder hver måned, og hold dig dermed konstant opdateret. Magasinet favner alle aspekter i ridesporten og avlen og giver læserne et klart indblik i, hvad der rører sig inden for træning, pasning og pleje af heste.

Har du fået lyst til at modtage Ridehestens næste nummer og abonnere på Ridehesten, kan du læse meget mere om priser og Ridehestens online-magasin lige her!

Vidste du at...

… Dansk Varmblod har ændret tidsplanen for hingstekåringen, så afgørelsen på kåringen finder sted søndag?

… OL-rytter Cathrine Dufour brænder for at undervise unge ryttere?

… militaryrytter Vicky Mathiesen tog sin hest og en fotograf med på tur gennem København? Se de flotte fotos, der kom ud af det.

… det er vigtigt at også ryttere trækker vejret korrekt. Gør du det?

… der er nogle ting man skal være opmærksom på, når man går fra pony til hest?

… den rette opvækst giver stærke rideheste, og derfor er løsdriftsstalde blevet tiltagende populære

Bliv klogere på dette og meget mere i det nye nummer af magasinet Ridehesten.

Vind med magasinet Ridehesten

Som abonnent på magasinet Ridehesten (abonnent eller medlem af Dansk Varmblod eller Sportsrideklubben) kan du deltage i en konkurrence, hvor vi udlover to billetter til fredag aftens gallashow ved Dansk Varmblods Hingstekåring.

Du skal svare på følgende spørgsmål:

Hvem holder clinic torsdag aften i Hal M?:
Er det...

  1. Hasse Hoffmann?
  2. Henrik von Eckermann?
  3. … Patrik Kittel?

Kender du ikke svaret, kan du læse dig frem til det i magasinet Ridehestens februarnummer.

Du skal maile dit svar til: [email protected] – husk at skrive dit navn og adresse samt telefonnummer i mailen.

Nyhedsbrev #10

d. 30. SEPTEMBER 2013

Tegn abonnement

Klik her for at få mere info om magasinet og tegne abonnement.

RIDEHESTEN.COM

  • Dagligt masser af nyheder
  • Over 2 mio. fotos
  • Køb og salg af heste
  • Web-tv
  • Blog
  • Markedsplads
  • Og meget mere...

For annoncører

Annoncér i vores magasiner eller på vores online portaler

KØB OG SALG AF HESTE

Se aktuelle salgsheste eller sæt din egen hest til salg online

Vi tilbyder også

Kontakt os

Mediehuset Wiegaarden
Blåkildevej 15
Postbox 315
9500 Hobro

Tlf: +45 98 51 20 66
Fax: +45 98 51 20 06

Besøg os på