Som Energistyrelsen tidligere på året har oplyst, forventer EU-kommissionen, at kvotetildelingen til driftsledere for 2021 vil ske ultimo 2021. Det medfører ændringer for Erhvervsstyrelsens gebyropkrævning til de fleste driftsledere i år. Normalt sender Erhvervsstyrelsen årligt en faktura omkring september måned, hvor vi opkræver for gebyrer på vegne af både Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen forbundet med administrationen af CO2-kvoteordningen. Erhvervsstyrelsens gebyrer dækker over at have en konto i CO2-kvoteregisteret samt tildeling af gratis kvoter. Da kvotetildelingen til driftsledere først finder sted sidst i 2021, vil vi i år dele Erhvervsstyrelsens gebyrer op i to opkrævninger til driftsledere, der modtager gratis kvoter. Her i september vil vi sende en opkrævning for at have en konto i CO2-kvoteregisteret sammen med en opkrævning på vegne af Energistyrelsen. Luftfartsoperatører vil samtidig modtage en opkrævning for tildelingen af gratis kvoter, mens driftsledere der vil få tildelt gratiskvoter senere i år, først vil modtage en gebyropkrævning herfor, når tildelingen er sket |