1.400 lægemidler er utilgængelige, og 500.000 danskere går hvert år forgæves på apoteket. Det er nogle af de historier, man kan læse i pressen for tiden.
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
 
 
 
Nyhedsbrev 31. oktober 2019
 
 
 
 
 
 
 

Restordreproblematik 
bør nuanceres 

 

1.400 lægemidler er utilgængelige, og 500.000 danskere går hvert år forgæves på apoteket. Det er nogle af de historier, man kan læse i pressen for tiden.

 

Men virkeligheden er - heldigvis - mere nuanceret. For godt nok er der omkring 1.400 lægemidler, der er utilgængelige - men tallet dækker over specifikke varenumre. Det vil fx sige, at en pakke af det kolesterolsænkende lægemiddel simvastatin i en specifik styrke med et specifikt antal tabletter produceret af en specifik leverandør er i restordre. Det behøver imidlertid ikke betyde, at man ikke kan få lægemidlet fra en anden producent eller i en anden pakningsstørrelse.

 

Apotekerne har ofte et alternativ på hylden. Danskerne går på apoteket 47 millioner gange hvert år, og kun i 2 procent af tilfældene går de umiddelbart forgæves. Når det sker, kan apoteket som regel tilbyde borgeren at komme tilbage dagen efter og få den efterspurgte medicin.

Læs mere om omfanget af restordrer i vores analyse her

Fagligt Forum om lægemiddelmangel

Lægemiddelstyrelsen sætter fokus på lægemiddelmangel på et stormøde den 31. oktober. Målet er at drøfte problemet og om muligt finde løsninger på det.

Der har været stor interesse om arrangementet, som derfor er lukket for tilmelding. Men det er muligt at følge mødet på Lægemiddelstyrelsens Facebook-side, hvor det livestreames. 

Se Lægemiddelstyrelsens facebookside her

 

Apotekerne kan afbøde en del af udfordringerne med medicinmangel

Apotekerne kan ikke løse selve problemet med, at der mangler medicin. Det er en problemstilling, der går ud over landets grænser, og løsningen skal findes internationalt. Men vi kan være med til at afbøde nogle af de uheldige situationer, som borgerne står i, når medicinen er i restordre.

Ofte kan vi finde et andet præparat med de samme indholdsstoffer, eller vi kan finde en anden pakningsstørrelse. Men vi vil gerne kunne gøre endnu mere. Vi foreslår, at apotekerne får udvidet deres beføjelser, så de i særlige situationer kan hjælpe borgeren til at få lægemidlet i en anden styrke eller form eller i særlige tilfælde et andet lægemiddel.

Læs debatindlæg bragt i Altinget

 

Apotekernes rolle i fremtiden 

Sundhedsvæsenet udvikler sig. Opgaverne løses på nye måder, og ny teknologi byder sig til. Som en naturlig konsekvens udvikler apotekernes rolle sig også.

Apotekerforeningen, Pharmadanmark, Roche og Dansk Industri inviterer derfor til politisk høring på Christiansborg om, hvordan apoteker og farmaceuters faglige viden kan bruges på nye måder.

Høringen byder blandt andet på input fra centrale beslutningstagere, forskere, patientorganisationer, læger og farmaceuter.

Se programmet for høringen, og hvordan du tilmelder dig

 
 
 
 

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54 - DK-1260 København K

Telefon: 33 76 76 00 - www.apotekerforeningen.dk

Apotekerforeningen