| | I dag skal det handle om et missilaffyringssystem på Bornholm, som Vladimir Putin er pikeret over. Og om en vigtig Nato-øvelse, som Danmark tilsyneladende ikke har råd til at deltage i. | |
| | Der er også nyt fra skolefronten: Datatilsynet ser striden om Chromebooks datahøst hos de børn, der bruger dem, som en øjenåbner. Samtidig viser en ny undersøgelse, at sociale forhold kan være afgørende for, hvordan børn oplever skoletiden. | |
| | To anonyme containere på Bornholm fik Putin til at true med en ny runde atomoprustning | |
| | Siden losningen er der sket en afgørende ny udvikling i det, som eksperter ikke tøver med at kalde starten på en helt særlig oprustningsspiral i Europa i kølvandet på Ruslands overfaldskrig i Ukraine. Tyskland og USA enedes i kulisserne omkring Nato-topmødet i juli i Washington om opstilling af nogle af de mest betydningsfulde våben inden for international sikkerhedspolitik. Det drejer sig ifølge aftaleteksten om amerikanske »langtrækkende våben som SM-6-missiler, Tomahawk-krydsermissiler og hypersoniske våben«. Sidstnævnte med hastigheder over 6.000 km/t. | |
| | Det er Putin ikke tilfreds med: »USA har allerede lavet øvelser med deployering af Typhoon-missilaffyringssystemer fra henholdsvis Danmark og Filippinerne. Det minder om opstillingen af amerikanske mellemdistanceraketter under den kolde krig«. Danmark har afvist, at der er opstillet mellemdistanceraketter her i landet. Men øvelsen på Bornholm har vist, at de hurtigt kan komme hertil. Moskvas reaktioner viser, at Rusland også opfangede containerøvelsen som et amerikansk vink med en vognstang. | |
| | Danmark har ikke råd til at være med til særdeles vigtig Nato-øvelse | |
| | Det står klart, at der lige nu er brug for at have et effektivt forsvar, der kan afskrække Putin. Men meget tyder på, at Danmark har sænket paraderne og svækket mulighederne for at holde fjendtlige angreb stangen. Det seneste eksempel på det er den omstændighed, at Danmark står til at melde afbud til den forestående og vigtige feltøvelse ’Allied Spirit’, der skal gennemføres næste år i Tyskland. | |
| | Ifølge Jyllands-Posten skulle øvelsen – som amerikanerne leder – have haft Forsvaret som primær brigade: »Det bliver kæmpestort, da vi indsættes fysisk med flere af vores dispositionsenheder, vores materiel og støtte fra den øvrige Hær - og en lang række kapaciteter fra øvrige dele af Forsvaret«, meddelte brigadegeneral Anders Olsen i marts. | |
| | Men avisen skriver, at der ikke er råd til at det trecifrede millionbeløb, det vil koste at sende de hen ved 2.500 soldater af sted til øvelsen, der skal træne samarbejde, skarphed og parathed og samtidig demonstrere Nato’s afskrækkelse over for Rusland. | |
| | Datatilsynet: Sag om Chromebooks har været en øjenåbner | |
| | Kommunernes Landsforening har indgået en aftale med Google, der gør det muligt fortsat at anvende den amerikanske it-gigants systemer i Chromebook-computere i undervisningen. Det har været truet af den omstændighed, at der tilsyneladende ikke var styr på sikkerheden i håndteringen af de persondata, Google kunne høste fra børns brug af maskinerne. | |
| | Jurist i Datatilsynet Allan Frank ser debatten som en øjenåbner: »Jeg tror, at det har åbnet manges øjne for, hvad det er for et komplekst landskab, man sender sine data ind i, når man får behandlet data ved hjælp af den type leverancer«. Derudover har sagen også vist, at der er større behov for, at de dataansvarlige - altså dem, der behandler oplysninger om borgerne - rent faktisk sætter sig ind i, hvad der foregår i den løsning, man har valgt at købe, lyder det fra Allan Frank: »Man kan ikke bare takke ja til et databehandlingssystem og så være ligeglad med alle de behandlinger, der foregår nede i maven på systemet. Man bliver nødt til at have et vist overblik«. | |
| | Præcis hvor stort et overblik de dataansvarlige skal have, skal Det Europæiske Databeskyttelsesråd tage stilling til - særligt i forhold til databehandlernes brug af underdatabehandlere. For der er stadigvæk nogle generelle problemstillinger ved at anvende såkaldte cloudbaserede ydelser, understreges det. | |
| nullFoto: Janus Engel/FREELANCE |
| | Skoletiden er vidt forskellig for børn afhængigt af deres hjem | |
| | I disse dage skydes et nyt skoleår i gang. Men skoletiden opleves i høj grad forskelligt på tværs af børnenes sociale baggrund. For børn, hvis forældre er faglærte og ufaglærte, er skoletiden oftere forbundet med lavere faglig trivsel, skoleskift og markant dårligere faglige præstationer end børn, der kommer fra et bogligt hjem med lang uddannelse. Det viser en ny, omfattende analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). | |
| | »Der er ret stor forskel på, hvordan børnene oplever skolen, afhængigt af deres sociale baggrund. Børn af forældre med længere uddannelse får typisk mere støtte i deres skolegang hjemmefra. Mens forældre, der ikke er bogligt stærke, måske ikke er i stand til at give den støtte. Derfor kommer deres børn til at halte bagefter i skolen«, siger Sune Caspersen, der er chefanalytiker i AE. | |
| | Det er ifølge forsker i social arv Mads Meier Jæger især børn af arbejderklassen – og især af forældre uden for arbejdsmarkedet, der skiller sig ud: »De stikker fuldstændig af. For dem er det at gå i skole bare forbundet med væsentlig flere vanskeligheder i forhold til deres præstationer og deres sociale og faglige trivsel. For de børn er skolelivet markant dårligere«. | |
| nullFoto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
| | De fleste dage har jeg lyst til at sige, at »det ved jeg ikke« | |
| | Køen i supermarkedet er lang. En mand bag mig bruger tiden på at tale meget højt i sin telefon. Om nogle fejlleverede greb: »Sorte, siger jeg jo. De skal være sorte«, siger han og lytter et øjeblik, inden han vredt fortsætter: »Det kan du simpelthen ikke mene«. Jeg har lyst til at vende om mig mod ham og sige, som var det mig, han talte om, at jeg bestemt ikke mener noget som helst om farven på de greb. Faktisk er der mindre og mindre, jeg mener noget om, skriver Dorte Hygum Sørensen om den egentlige meningsløshed. | |
| nullFoto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix |
| | »Det burde være lidt dårlig stil at komme med en ny skjorte« | |
| | Hverken droneoptagelser af polyestertøj langs Afrikas kyst, afsløringer om greenwashingeller rapporter om tøjindustriens enorme CO2-udslip har fået os til at købe mindre tøj i klimaets navn. Tværtimod køber vi mere. I 2023 steg danskernes e-handel med tøj. Ifølge Dansk Erhverv proppede vi allermest ned i indkøbskurven via tøjsitet Zalando, men købte også stort ind hos H&M og kinesiske Shein. Og mens vi debatterer flyskam, kødfridage og klimaafgifter på landbruget, fylder vores overforbrug af tøj langt mindre hos politikerne og i medierne. Læs om den glemte klimadagsorden og modens affaldsbunker. | |
| | Misbrug i USA: Engang spillede Bobby elitebasket. Nu er han hjemløs og på fentanyl | |
| | Sidste år døde mere end 100.000 mennesker af en overdosis i USA. Landet er ramt af en misbrugsepidemi. | |
| | Det skyldes især udbredelsen af stoffet fentanyl, som er et af de mest afhængighedsskabende stoffer og samtidig et af de billigste. Blandet med dyremedicin kalder man det tranq. Et stof, der giver åbne kødsår og betændelser under huden. | |
| | Det er den historie, der sendte Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang og fotograf Jacob Ehrbahn til kvarteret Kensington i Philadelphia, som er et af USA’s største stofmarkeder. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller de om det syn, der mødte dem. Om de hjemløse fentanylbrugere, der har haft hver deres vej til gaden. Og som alle sammen hænger fast. | |
| |  | | I dag begynder mange af landets folkeskoleelever på det nye skoleår. | | | | Retten i Holstebro indleder en usædvanlig sag: Ti unge skal i retten for at have stjålet 31 vejskilte til en værdi af næsten 55.000 kroner i Thisted Kommune. | | | | Mahmoud Abbas, det palæstinensiske selvstyres præsident, besøger sin kollega Vladimir Putin i Rusland. | | | | Amerikanerne kan følge en usædvanlig mediebegivenhed: Elon Musk, X’ ejer, vil interviewe Donald Trump. |
| |
|
