Facebook icon Forward icon

Søde kartofler

Flere og flere danskerne får øjnene op for søde kartofler. De stammer fra Sydamerika, og dyrkes især i tropiske egne, da de kræver varme.

Jeg har dog gennem flere år forsøgt mig med at dyrke søde kartofler, og det går fint her på Stevns. De dyrkes på sort plastik/ukrudtsdug for at hæve temperaturen i jorden. Og så overdækkes de med plastik, så de er i en form for drivhus.

Plastikken genbruges selvfølgelig år efter år...

Søde kartofler tilhører rodfrugtfamilien og har en anden smag og udseende end almindelige kartofler. De er sødere, ofte orange og indeholder mange fiber, der giver mæthed og så indeholder de mange næringsstoffer.

Søde kartofler kan anvendes til rigtig mange retter, de kan bages, moses, anvendes som pomfritter eller bruges i gryderetter, supper, wok eller kager. 

På Valdemarsro.dk kan du finde inspiration og opskrifter med søde kartofter her:

https://www.valdemarsro.dk/tag/soede-kartofler/

Ovnbagte søde kartofler med oregano

Vi tilbereder ofte sødekartofler i ovnen. Her er en opskrift, hvor de krydres med oregano:

  • 1 kg søde kartofler
  • ½ dl olivenolie
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk tørret oregano
  • Salt og peber

Vask søde kartoflerne godt, lad gerne skrællen blive på. Skær dem ud i tern på størrelse med en legoklods. Bland dem med olie, citronsaft, oregano, salt og peber og læg dem på bagepapir i et ildfastfad. Bag dem ved 200 grader i ca. 40 minutter.

Her på billedet er de serveret sammen med bagte rødbeder, kylling og mayonæse med hvidløg og persille. Der er også citronskiver, da vi godt kan lide lidt friskpresset citron på kylling.

Rester kan bruges i madpakken eller varmes dagen efter.