View this email in your browser

Vi søger kommuner, der vil bruge deres udbud og indkøb til at accelerere cirkulær økonomi i byggeriet

Savner du mere erfaring med, hvordan man som offentlig aktør efterspørger cirkulære løsninger indenfor byggeri? Og vil du have værktøjerne til at få både borgere og beslutningstagere med om bord?

Gate 21 søger lige nu 6 - 10 danske og svenske partnere, som vil bruge deres egen efterspørgsel til at afprøve løsninger og opbygge erfaring med cirkulær økonomi i offentlige byggeprocesser og dermed reducere byggeriets miljø- og klimabelastning.

Projektet søges i Interreg Öresund-Kattegat-Skagerak-programmet og vil foregå indenfor Greater Copenhagen-geografien.

Læs mere om dine muligheder og formålet med projektet i denne mail.  

Ved at være med i projektet, vil I

  • Blive klædt på til vise beslutningstagerne de miljø- og klimamæssige potentialer i indkøb og udbud og til at integrere cirkulær økonomi i de kommunale indkøbsstrategier
  • Få støtte til borgerinddragelse som en vigtig brik i at forankre bæredygtige og cirkulære valg i byggeri og renovering
  • Få støtte og værktøjer til at efterspørge cirkulære løsninger, som genbrug, genanvendelse, design for holdbarhed og adskillelse, og få viden om, hvordan man overkommer de barrierer, der kan vise sig undervejs i forhold til for eksempel sikkerked, sundhed, funktion, forsyningssikkerhed og ansvar.
  • Få hul igennem til de interne og eksterne samarbejdspartnere, der er centrale for at lykkes med et udbud af cirkulære løsninger
  • Dele viden og opbygge netværk med kommuner, som arbejder med efterspørgsel af cirkulære byggeløsninger på tværs af Øresund
  • Skabe dialog og nye samarbejdsformer med private aktører på markedet
  • Kunne vise mulighederne for lokal jobskabelse ved øget genbrug og genanvendelse

Kommunernes rolle i projektet

Partnere bidrager med en case fra egen organisation  - for eksempel et udviklingsprojekt eller et ønske om kapacitetsopbygning og strategisk forankring af cirkulære udbud og indkøb.
Det kan både være planlagte eller helt nye indsatser, som for eksempel innovationsudbud, markedsdialog eller komparative udbud med mål om at genbrug i byggeriet eller nyt byggeri med fokus på lang levetid, mindre spild, design for adskillelse, materialepas eller lignende. 

Man kan deltage på tre niveauer: 
  1. Test og demonstration af en konkret indsats samt vidensopbygning og strategisk forankring
  2. Vidensopbygning og strategisk forankring
  3. Følgepartner, der modtager nyhedsbreve og invitationer til arrangementer.
Deltager man på niveau 1 eller 2 skal man stille en intern projektleder til rådighed, deltage i relevante projektaktiviteter og hjælpe med lokal forankring i sin organisation.

Kontakt

Er du interesseret i at være med, skal du kontakte os senest den 10. januar 2021

Danske interesserede kan kontakte:
Seniorprojektleder Mette Marie Nielsen // +45 2467 5654

Svenske interesserede kan kontakte:
Seniorprojektleder Karolina Huss  // +45 4274 7143

Information om projektet

Varighed: Juni 2021 til september 2022. 

Partnere kan blive understøttet i modning af casen i løbet af foråret 2021 via forprojektet Circular Procurement Greater Copenhagen.

Status: Ansøgningen til projektet er under udvikling og indsendes den 5. februar 2021. Projektet understøttes af et forprojekt i regi af Interreg ÖKS. 

Projektet tager udgangspunkt i ønsker og behov fra Greater Copenhagen Green Charter og KKR Hovedstadens VIP-projekter og bygger videre på projekter som Byg Brugt, Cirkulær Sjælland og CityLoops. Projektet vil blive koordineret med den nye Erhvervsklynge for byggeri og anlæg.


EU-støtte og økonomi: 
Projektet søger EU-støtte fra Interreg ÖKS- programmet.
  • 50 procent finansiering fra Interreg (inklusive standardomkostninger).
  • Tilskud til partnere skal også bidrage til fælles udgifter til projektledelse, økonomisk administration og udgifter til kommunikation samt møder.
  • Lønomkostninger (+ 15 procent i standardomkostninger med årlig standard 1720 arbejdstimer / år).
  • Konsulentydelser
  • Materialer / udstyr, leje, leasing (afskrevet efter projekt/levetid)
  • Støtte til lønomkostninger gives til alle personer, der arbejder på projektet, for eksempel ledelse, drift, kommunikation og økonomi

Baggrund

I Danmark medfører de offentlige indkøb et årligt klimaaftryk på omkring 12 millioner tons CO2-e, hvoraf knap en tredjedel stammer fra aktivitet med byggeri og veje. I Sverige vedrører fire ud af ti offentlige indkøb byggearbejde.

I begge lande udgør affald fra byggeri og anlæg mere end en tredjedel af de samlede affaldsmængder. Der er derfor et stort uforløst potentiale for at nedbringe udledning af drivhusgasser og negative miljøeffekter ved at skifte til en mere ressourceeffektiv og cirkulær tilgang, når det offentlige bygger, renoverer og nedriver.

Forandringer kommer ikke uden mandat og forankring hos både borgere og beslutningstagere, så de skal med ombord, hvis den offentlige efterspørgselsmuskel skal indfri potentialerne. Samtidig vil det i mange tilfælde kræve udvidet dialog og samarbejde på tværs af offentlige og private aktører, og innovative udbudsmodeller, som endnu ikke er vidt udbredt i offentlige indkøbsorganisationer.  
Copyright © 2020 Gate 21, All rights reserved.
Du har tilmeldt dig Gate 21's nyhedsbrev eller din organisation er partner eller medlem i Gate 21.

Our mailing address is:
Gate 21
Liljens Kvarter 2
Albertslund 2620
Denmark

Add us to your address book


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Ønsker du ikke at modtage mails fra denne liste?
Du kan framelde dig her.


Du har tilmeldt dig Gate 21's nyhedsbrev eller din organisation er partner eller medlem i Gate 21.

Denne mail er sendt af:
Gate 21
Liljens Kvarter 2
Albertslund 2620
Denmark

Add us to your address book


Copyright © 2020 Gate 21, All rights reserved.