Apotekerforeningen har fået ny formand
Apoteker Jesper Gulev Larsen er valgt til formand for Danmarks Apotekerforening. Jesper Gulev Larsen, der er apoteker fra Steno Apotek på Vesterbro i København, afløser Anne Kahns, der har været formand i foreningen i seks år. Den nye formand vil blandt andet arbejde for at styrke apotekernes position som en vigtig del af det nære sundhedsvæsen. Desuden vil han arbejde for en ny økonomiregulering, der skal sikre, at apotekerne økonomisk kan løbe rundt – også i landdistrikterne.
Læs mere her
Beboere på plejehjem overmedicineres
Ældre på plejehjem er i gennemsnit i behandling med otte forskellige lægemidler. Anton Pottegaard, der er professor i klinisk farmaci, giver i et interview i Weekendavisen udtryk for, at plejehjemsbeboerne er udsat for en pillekultur, der er løbet løbsk, Han vurderer, at der er brug for en løbende revurdering af den medicin, den enkelte beboer får.
Læs mere i Weekendavisen her
Læs mere i et studie herom her
Apotekerne vil styrke medicinsikkerheden
Medicin kan være farligt, hvis det bruges forkert. Og det bliver det desværre. Alt for mange danskere indlægges eller dør på grund af forkert brug af medicin. Apotekerne gør allerede i dag meget for at sikre, at borgerne får den medicin, de har brug for. Hverken mere eller mindre. Men vi kan gøre mere. Derfor har Danmarks Apotekerforening fremlagt tre forslag til, hvordan medicinsikkerheden kan løftes.
Læs indlægget her