 | | Niels Holst | | Journalist, digital forsideredaktør |
|
| Karoline Fogh Lassen | | Journalist | | |
|
|
| | Nyhedsoverblikket handler i dag om: | |
| |  | | Pressemødet mellem USA’s præsident og Natos generalsekretær, som blandt andet endte med, at Trump ikke ville afvise en annektering af Grønland. | | | | Putin, der har reageret på forslaget om en 30-dages våbenhvile i Ukraine. | | | | Ventetiden på de danske sygehuse, som for første gang er på samme niveau som før coronapandemien. | | | | Portugal, som endnu en gang skal til stemmeurnerne. |
| |
| USA's præsident Donald Trump mødtes med Nato's generalsekretær Mark Rutte i et Hvide Hus i Washington torsdag.Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix |
| | Pressemødet mellem Nato og USA endte med at handle om Grønland | |
| | Den amerikanske præsident har ikke opgivet drømmen om Grønland. Torsdag sad Donald Trump i et langt møde med Natos generalsekretær Mark Rutte, hvorefter de afholdt et pressemøde. Her blev Trump spurgt til Grønland for første gang efter valget tidligere på ugen, og præsidenten mener, at resultatet er godt for USA. | |
| | Tilmed svarede han på et spørgsmål om mulig annektering af Grønland, at det nok ville ske, og så lød det, at USA nok vil sende flere soldater dertil. Rutte, som jo sad ved Trumps side, supplerede med, at Grønlands fremtid ikke er hans arbejdsområde, men at Arktis også er et Nato-anliggende. Et sandt diplomatsvar fra en mand, der er havnet i den umulige situation, at to allierede diskuterer herredømmet over hinandens territorier. | |
| | For danske politikere og diplomater i Udenrigsministeriet er det altid dårlige nyheder, når Trump nævner Grønland. Men der er afgørende forskel på, når Grønland nævnes i officielle taler, og når Trump svarer på spørgsmål på et pressemøde som det torsdag aften, ifølge dagens analyse fra Jacob Fuglsang. | |
| Ruslands præsident, Vladimir Putin, går ved siden af Ruslands generalstabschef, Valery Gerasimov, under et besøg på den russiske hærs kommandocenter i Kursk-provinsen.Foto: Kremlin.ru/Ritzau Scanpix |
| | Putin er forbeholden over for våbenhvileaftale, mens Ukraines Kursk-offensiv er presset | |
| | Siden Ukraine gik med til USA’s aftale om en 30-dages våbenhvile, har iagttagere ventet på en udmelding fra Ruslands præsident. Den skete så i går aftes på et pressemøde, hvor det i grove træk lød, at Putin støtter forslaget, men har sine forbehold. Det fremgik ikke umiddelbart, hvilke betingelser Putin har. | |
| | Den amerikanske præsident Trump reagerede ved at betegne de russiske meldinger som lovende uden at være fuldstændige. »Forhåbentlig gør de det rette«, sagde Trump, der også oplyste, at han »vil elske« at tale med Putin om en våbenhvileaftale i Ukraine, men også at det skal »overståes hurtigt«. | |
| | Fra Ukraines præsident lyder det til gengæld, at Putins betingelser er et forsøg på at forsinke våbenhvilen eller undgå, at den i det hele taget finder sted. Han kalder også ordene for »manipulerende« og »forudsigelige«, mens han »forbereder sig på en afvisning«. | |
| | Det lille område af Kursk, som Ukraine har kontrolleret, er af mange eksperter blevet beskrevet som et vigtigt kort for Ukraine at have med i mulige forhandlingerne. Men landets Kursk-offensiv synger formentlig på sidste vers. | |
| Foto: Anders Holst Pedersen |
| | Ventetiden på sygehusene er igen som før coronapandemien | |
| | Ventetiden på sygehusene er nået ned på 38 dage og er dermed tilbage på samme niveau som inden coronapandemien. Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. Tallet dækker over behandling for fysiske sygdomme, og så glæder det Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde (V). | |
| | »I dag kan vi sætte et vigtigt flueben ved at have indfriet akutplanen, og det er rigtig godt for de patienter, der nu kan se ind i, at vi har fået nedbragt ventetiden«, siger hun til Ritzau. | |
| | Efter coronapandemien steg ventetiderne på landet sygehuse markant, og i første kvartal af 2023 toppede den med 47 dage. Ifølge Sophie Løhde forværrende sygeplejerskekonflikten situationen yderligere. Efter flere tiltag og en akutplan i samarbejde med Danske Regioner, er det nu lykkedes at få ventetiden under kontrol. | |
| Foto: Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix |
| | Portugal skal til valg for tredje gang på få år | |
| | Portugals præsident Marcelo Rebelo de Sousa har opløst parlamentet og udskrevet parlamentsvalg 18. maj. Dermed skal de portugisiske vælgere til stemmeurnerne for tredje gang på tre år. Det skriver Reuters og AFP. | |
| | Tirsdag tabte landets regering en tillidsafstemning i parlamentet. Afstemningen skete efter anklager om interessekonflikter i premierminister Luis Montenegros familieforetagende. Oppositionen mente, at dets kontrakter med private virksomheder har gavnet Montenegro som premierminister. Forud for afstemningen hævdede Monetengro, at han ikke havde gjort noget ulovligt. | |
| | Anklagere undersøger enkelte beskyldninger, men der er ikke sat gang i en efterforskning. | |
| Nadia Sonnenborg husker også de positive historier. Som patienten, der kom med flødeboller til hele afdelingen.Foto: Jacob Ehrbahn |
| | »Vi tog noget grimt med os« | |
| | Mens coronapandemien for mange borgere i Danmark føles som fjern fortid, sidder den i Nadia Sonnenborg og kollegerne, fem år efter at samfundet lukkede ned første gang for at forhindre den nye luftvejsvirus i at sprede sig. | |
| | De udgjorde forreste linje i kampen mod sygdommen covid-19, der i flere smittebølger fyldte isolationsstuer med patienter, der var så syge i deres lunger, at de fik ilt i mængder, personalet aldrig havde oplevet før. Indtil de døde eller blev raske. | |
| | »Vi tog noget grimt med os«, konstaterer Nadia Sonnenborg. | |
| | Den ultimative guide til 20 af de bedste billige måltider i København | |
| | Selv om hovedstaden er dyr at både bo og leve i, bliver der ved med at poppe nye anbefalelsesværdige serveringer op, hvor man får særlig meget valuta for pengene. Med alt fra håndholdte onigiri, arancini og empanadas til frokostbakker, fællesspisning og klassikere som burger, slices og smørrebrød byder årets Cheap Eats-liste på lidt af det hele. | |
| | Her viser Ibyens David Dyrholm dig vej til 20 af de bedste budgetvenlige måltider, som han og redaktionens øvrige anmeldere har spist sig igennem i de seneste måneder. | |
| | Hun åbnede sin e-Boks i Brugsen: Du er ikke længere dansker | |
| Hun har boet på Langeland og Fyn, siden hun var helt lille, med sin danske far og tyske mor. Nu bor hun og hendes familie i en fynsk landsby. Men efter politisk pres bad digitaliseringsministeren Familieretshuset se på, om statsborgerskabet ikke bør tages fra hende.Foto: Finn Frandsen |
| | I oktober 2023 angriber den palæstinensiske organisation Hamas, som er på EU’s og USA’s terrorlister, Israel og dræber 1.200 mennesker. | |
| | Nogle måneder efter angrebet sætter en 28-årig fynbo sig til tasterne og skriver en kommentar til en artikel på Politikens Facebookside om, at 7.000 børn er blevet dræbt i Gaza. | |
| | »Der har været krig i 73 år, men først nu slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund! Det ville ethvert andet folk gøre«, skriver hun. | |
| | For den kommentar bliver hun meldt til politiet. I slutningen af februar i år får kvinden så en besked i sin e-Boks, hvor der står, at hun vil miste sit danske statsborgerskab, som hun ellers har haft, siden hun som niårig blev adopteret af sin danske stedfar. | |
| | I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Hans Drachmann historien om den fynske kvinde og om et retssystem, som i de her år er under politisk pres. | |
| | | | | Højesteret afsiger klokken 12 dom i en sag mod en teenagedreng, som er dømt efter terrorbestemmelse for at have tilsluttet sig den nynazistiske gruppe Feuerkrieg Division. I Østre Landsret blev han idømt syv års fængsel. | | | | Den Lille Kulturnat finder sted i aften. Arrangementerne er rettet mod børn i mellem 2-5 år og 6-12 år, og alle finder sted mellem 16.00 og 20.00. Museer, gallerier, biblioteker, kirker, slotte og teatre er blandt de steder, der åbner dørene for børnene og deres voksne. | | | | Klimaskovfonden og Ministeriet for Grøn trepart holder Skovkonvent 2025 med overskriften ’Hvordan rejser vi 250.000 hektar ny skov?’ Her vil løsninger på etablering af mere ny skov i Danmark drøftes. |
| |
| Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
|
