Sundhed Flere steder i Region Hovedstaden har patienter med kronisk sygdom fået udskiftet fastlagte kontrolmøder på hospitalet med en fast sygeplejerske eller læge og lægesamtaler efter behov. Patienterne er glade for den nye tilgang, som de oplever giver dem behandling lige præcis, når de har brug for det. Det viser VIVEs undersøgelse af tre forsøg med værdibaseret styring.