2022 har været et succesår for Dansk Reklame Film og biografen, der for alvor er ved at være tilbage efter nogle turbulente corona-år.
Året der gik 2022 2022 har været et succesår for Dansk Reklame Film og biografen, der for alvor er ved at være tilbage efter nogle turbulente corona-år. Nedenfor kan du læse om nogle af de bedste historier fra 2022, samt få et lille indblik i, hvad 2023 har at byde på. | Biografåret 2022 Biograf anno 2022 er rundet af og det er dermed tid til at gøre status på året, som samlet set har budt på en stigning i billetsalg i forhold til de to udfordrende forhenværende covid-19 år. Det betyder, at danskerne er kommet sig hurtigt over pandemien og genoptaget de gode gamle vaner. Årets ubestridte box-office trone blev indtaget af Tom Cruises’ passionsprojekt TOP GUN: MAVERICK, der var skabt til den unikke oplevelse i biografen. En anden film skabt til det store lærred var AVATAR: THE WAY OF WATER, der på bare 18 dage indtog en 2. plads på listen over årets største biograffilm. Dansk film satte atter også sit aftryk på biografmarkedet, hvor den største for året blev portrættet af den folkekære Flemming ’Bamse’ Jørgensen i filmen BAMSEmed knap en halv million solgte billetter. Læs mere om vores status på biografåret 2022 lige her. | Udsolgt varelager i store dele af året I 2022 har vi i Dansk Reklame Film oplevet en enorm efterspørgsel og interesse for biografmediet. Det kommer til udtryk i, at vi har måtte melde udsolgt på varelageret i knap halvdelen af årets 52 uger, hvor der blandt andet fra uge 35 til og med sidste uge på året har været udsolgt. Vi har desuden fået flere end 60 nye nationale annoncører og endnu flere lokale, der har valgt biografreklame på medieplanen. Annoncørerne er dermed bevidste om mediets relevans og styrker. 2023 er også startet med tryk på varelageret med udsolgt i årets fem første uger. "Vi har haft et fantastisk flot år i Dansk Reklame Film. Det betyder samtidig at vi har haft mange tilfredse kunder der har nydt godt af den effekt som biografmediet bidrager med på kampagneplanen. Når vi kan bidrage med den effekt, så er det fordi vi har Danmarks stærkeste partnerbiografnetværk. Det er også tilfældet i 2023 og derfor ser vi med glæde frem imod et nyt spændende år.” - Carsten Ellemo, CEO Dansk Reklame Film |
Største år for BioSpil – nogensinde! BioSpil bliver ved med at imponere og være en fast, integreret del af at gå i biografen. I 2022 var der et rekord-antal biografgængere, der spillede BioSpil i biografen – hele 578.000. Det er en stigning på over 10% fra forrige rekordår i 2019 på trods af, at der er solgt færre billetter i 2022. Læs mere om det fantastiske år for BioSpil lige her. | Kilde: DRF Research & Cinemataztic |
Månedsfokus februar og marts Månedsfokus februar har fokus på biografforbrug i krisetider, hvor biografen ikke er en kulturaktivitet der bliver nedprioriteret, selvom pengepungen er presset. Månedsfokus marts gør også status på biografåret 2022 med indsigter i billetsalg, premierefilm og årets publikumsprofil. Kunne du godt tænke dig at modtage vores månedsfokus fast hver måned, og ikke får det i dag, kontakt os endelig her. Find begge månedsfokus på vores hjemmeside lige her. | Avatar indfrier de tårnhøje forventninger 2022’s mest ventede film var uden tvivl James Camerons AVATAR: THE WAY OF WATER, da forgængeren blev den bedst sælgende film nogensinde på verdensplan og solgte i omegnen af 1,17 mio. billetter herhjemme. Det næste skud på stammen skulle ligeså, grundet sit astronomiske budget, blive en af de mest indtjenende film nogensinde. Der var dermed tårnhøje forventninger til filmen ved premieren medio december, og man kan i den grad sige, at den har indfriet de utaknemmelige forventninger. Herhjemme tog den som nævnt 2. pladsen for året 2022, og på verdensplan har den allerede indtaget 7. pladsen over største film nogensinde, hvorfor Cameron nu også har bekræftet at nr. 3, 4 og 5 i franchisen bliver en realitet. Vi ser dermed frem til endnu flere magiske ture til Pandora. | Hvad venter i 2023? Biografåret 2022 har vist at danskerne fortsat holder af den ekstraordinære filmoplevelse, for når de gode film er på programmet, sælger de også biografbilletter. Forventningerne til 2023 er derfor store, og vi spår endnu et år med fremgang for de danske biografer. Denne fremgang spås især på baggrund af flere ugentlige premierefilm, flere store film end det vi har set i de forrige år, samt et indikeret stigende biografforbrug blandt biografgængerne. I 2023 ligger der atter et alsidigt og særdeles stærkt filmprogram klar til at indtage det store lærred. Fra udlandet venter bl.a. INDIANA JONES AND THE DIAL OF DESTINY,hvor Harrison Ford står overfor vores egen Mads Mikkelsen, der spiller filmes skurk og den 7. installation af MISSION: IMPOSSIBLEmed Tom Cruise, hvis valuta er i høj kurs efter Top Gun. Dansk film vil byde på en ny historisk kærlighedsfortælling af Bille August med titlen KYSSET, efterfølgeren til det kæmpe komedie-biografhit ved JAGTSÆSON 2, og Mads Mikkelsens og Nikolaj Arcels genforening i det nye episke historiedrama BASTARDEN. Vores månedsfokus for januar havde traditionen tro også fokus på filmåret 2023 og de stærke film der ligger og venter. Få overblikket over de mest ventede film lige her. | |