| | Glædelig jul og godt nyt år |
|
|
Endnu et år er er ved at rinde ud og det er tid til at se tilbage på det gamle år inden vi skal byde et nyt velkommen. 2017 har budt på mange stjernestunder sammen med de unge. Der har været tema om håb og drømme og opsendelse af de mange balloner, der har været aktivitetsdage i forårssol og efterårsaktivitet med den store bowlingdyst, og der har været den fantasifulde halloween med masser af gru og uhygge. |
|
|
Vi har haft en fantastisk sommerfest med besøg af mange forældre, søskende og andet netværk til grillmad, musikalske indslag og leg i haven.Og igen er året afsluttet med en hyggelig julefest med musik fra eget band og skøn julestemning med god mad og pakkeleg. Det har været så dejligt igen i år at opleve hvordan de unge og deres relationsmedarbejdere sammen får skabt nogle gode oplevelser, som kan række langt ind i hverdagen. Inddragelse af de unges netværk har også været på dagsordenen i 2017, både på det formelle plan i forhold til indsatsen og i de mere uformelle fora ved fester, besøg og sammenkomster. Netværket bidrager med deres vigtige viden og erfaring og er dermed en uvurderlig del af indsatsen. 2017 har også budt på en fortsættelse af det velfungerende samarbejde med Vordingborg Ungdomsskole om undervisning til de undervisningspligtige unge. I år har det resulteret i, at 3 unge har fået folkeskolens afgangsprøve – endda med gode resultater, og i at andre unge har kunne gå fra heltidsundervisningen over til at følge undervisningen i den almindelige folkeskole. Igen i år har Platangården haft et godt samarbejde med de kommunale samarbejdspartnere og også øvrige aktører omkring de unge. Samarbejdet har stor betydning for, at vi som tilbud kan yde det bedste i forhold til den unge. Det er så vigtigt at alle parter understøtte den unges recoveryproces ved at samarbejde i respekt for de forskellige fagligheder og opgaveporteføljer. Med et ”på gensyn i det nye år”, vil jeg blot ønske alle unge, deres netværk og Platangårdens mange samarbejdspartnere rigtig Glædelig Jul og Godt Nytår. Charlotte Ishøy Centerchef |
|
Børnehjælpsdagen sponsorerede juletur til Tivoli |
|
|
14 unge fra døgnafdelingen havde en fantastisk dejlig dag, da de den 20. november kunne tage på en juletur til Tivoli. Turen blev mulig gennem et sponsorat fra Børnehjælpsdagen. Takket være sponsoratet fik alle unge et turpas og kunne – efter smag, behag og temperament – frit afprøve Tivolis mange mere eller mindre vilde attraktioner. Efter nogle sjove timer, som blev afsluttet med en middag i Tivoli, vendte de unge hjem til Platangården – lidt trætte og mætte efter en dejlig og oplevelsesrig dag. Et stort TAK til Børnehjælpsdagen! Børnehjælpsdagens formål er at yde støtte til anbragte børn og unge, og sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt liv, som deres jævnaldrende. Børnehjælpsdagen arbejde indenfor de fire indsatsområder – sociale kompetencer, personlige kompetencer, ernæring og bevægelse – har til målsætning at styrke anbragte unges mentale og fysiske robusthed. |
|
Den 7. december var tiden endelig kommet til Platangårdens julefest. Omkring 80 unge og medarbejdere deltog i festlighederne, som ud over en formidabel middag med andesteg, flæskesteg og diverse andre lækkerier, bød på en lang række underholdende indslag. Hovedattraktionen udgjorde Platangårdens ”Guldbandet”, som består af 6 meget talentfulde unge og medarbejdere. Bandet, som høstede stor applaus fra det samlede publikum, havde sammensat et varieret program med 5 sange, der rakte fra lige fra julesangen om rensdyret Rudolf til John Lennons ”So this is chrismas”. Efter middagen var der mulighed for få taget billeder i sjove kulisser, som Heltidsundervisningen havde kreeret, og jage gevinster i pakkelegen, hvortil der blev serveret kaffe og udsøgt hjemmelavet chokolade, som de unge i Heltidsundervisningen havde lavet. Lige inden vi sagde farvel til hinanden fik vores køkkenchef Line stående ovationer fra alle tilstedeværende, for den fantastiske middag, som hun som helt alene havde stået for. |
|
Terminsprøver i Heltidsundervisningen |
|
|
Efter al den julefestivitas var alvorens time kommet for 5 unge fra Platangårdens Heltidsundervisning, som den 12. – 14. december var oppe i terminsprøver for 9. og 10. klasse i fagene dansk (skriftlig fremstilling, retskrivning, læseprøve), matematik og engelsk. Prøverne varede ca. 4,5 time, men underviserne havde sørget for en bolle og andet godt til de unge undervejs. Resultatet af prøverne kendes ikke endnu, men mon ikke det er gået lige så godt for de unge, som sidst? |
|
Slutspurt for kompetenceudvikling 2017 og programmet for 2018 |
|
|
I december måned blev de sidste 6 metodeunderstøttende workshops afsluttet, som havde recovery, netværkssamarbejde, identitetsopbyggende pædagogik, cirkularitet, eksternalisering og sociale invitationer som overordnede temaer. |
|
|
I forhold til de enkelte metodiske temaer, blev deltagerne præsenteret for såvel teoretiske oplæg, konkrete øvelser samt diskussion af praktiske metodiske udfordringer og dilemmaer i hverdagen. Dermed blev der i 2017 i alt afholdt 21 workshops og et basismodul, som de fleste af Platangårdens medarbejdere deltog i. For de medarbejdere, som pga. sygdom, ferie eller andre årsager ikke har deltaget i workshop-rækken afholdes et afsluttende forløb i første halvår af 2018. Derudover er der nu lagt planer for kompetenceudviklingsforløbet i 2018. I det første halvår af 2018 sættes der fokus på ”Recovery i praksis”. De konkrete initiativer består af: Intern temaeftermiddag om recovery, som følges op i team- og tværgående supervision Workshop ift. information om og brug af Peers (medarbejdere med brugererfaring) Oplæg i Uddannelseskarrusellen fra Akademiet for recovery Deltagelse i Recovery konference I andet halvår af 2018 prioriteres følgende områder: Fokus på teori, metode og dokumentation (den røde tråd) Teori, metode og retningsgivende dokumenter |
|
Rapport om anbragte børns læring og livsduelighed |
|
|
Hvordan styrker vi anbragte børns læring og livsduelighed? Egmont Fonden kaster lys over dette spørgsmål i deres rapport ”VI KAN GODT!”. Her peger man særligt på tre områder, hvor der er behov for en indsats, som kan sikre de anbragte børn og unge en ungdomsuddannelse: Et stimulerende læringsmiljø, et bedre skoleforløb og et kærligt skub. Rapporten kombinerer undersøgelser om anbragte børn og unges trivsel og skolegang med praksisfortællinger og råd fra børnene selv. |
|
|
|
| | |
|