| | I løbet af foråret og sommeren har en tværfaglig arbejdsgruppe udarbejdet et nyt værdigrundlag for Platangården. |
|
|
Optakten til processen var et medarbejdermøde i foråret, hvor alle medarbejdere bidrog med forslag til et nyt sæt værdier, som i højere grad skulle afspejle Platangårdens nye fælles faglige referenceramme og metodiske tilgang, som er inspireret af både systemisk og Recovery-orienteret teori og metode. Efter en indledende opsamling og systematisering af medarbejdernes talrige forslag tog arbejdsgruppen fat på at uddrage essensen af medarbejdernes input. En både vanskelig og sjov opgave: Vanskelig fordi arbejdsgruppen både skulle være loyal overfor de indkomne forslag og samtidigt afspejle Platangårdens referenceramme; sjov fordi det kaldte på hel del kreativitet og gav anledning til meget dybdeborende diskussioner om ordenes betydning(er). Efter flere måneders arbejde forelå et resultat, som alle i arbejdsgruppen kunne tilslutte sig, og som blev godkendt i MED-udvalget i slutningen af august. Da vores nye værdigrundlag omfangsmæssigt sprænger rammen af denne nyhedsbrevs format kan den interesserede læser finde selvsamme under følgende link: http://platangaarden.dk/om-platangaarden/om-platangaarden/organisatoriske-vaerdier/ |
|
Konflikthåndtering for unge |
|
|
Vi får nu igen mulighed for at tilbyde et kursus i konflikthåndtering til Platangårdens unge. |
|
|
Kurset afholdes over fire gange i mødelokale 2 på Platangården i tidsrummet kl. 16.14 – 18.00 på følgende datoer: - Tirsdag den 8. november
- Tirsdag den 22. november
- Tirsdag den 29. november og
- Tirsdag den 6. december
Rammen er den samme som sidste år: Kurset ledes af SSP-konsulent Carsten Stier fra Vordingborg Kommune og bliver afviklet som en uformel snak, hvor der frit kan bydes ind med refleksioner og spørgsmål. Der tages udgangspunkt i ungdomsliv, og hvordan man kan undgå og blive bedre til at agere i konflikter. Og ligesom sidst vil der være Pizza til den sidste del af snakken. |
|
Revurdering af bruger- og pårørendeinddragelse på fællesskabsniveau |
|
|
Platangården har igennem de senere år haft stort fokus på bruger- og pårørendeinddragelse og ikke kun på det individuelle niveau.
På fællesskabets niveau udgør Ungdomsrådet og Pårørendeforum to fora, hvor både de unge og deres pårørende har mulighed for at udøve indflydelse på Platangårdens drift og udvikling. |
|
|
Begge fora er imidlertid udfordret af et meget ringe fremmøde. Således har deltagerantallet på de seneste møder i Ungdomsrådet været nede på 2-4 deltagere, mens vores pårørendeforum, som blev oprettet sidste år, aldrig er kommet rigtig i gang – tilsyneladende fordi vi ikke har formået at få de pårørende i tale på en sådan måde, at tilbuddet om inddragelse på fællesskabsniveau opleves som vedkommende og interessant.
Ledelsen og teamkoordinatorer har derfor drøftet, hvordan vi kan skabe fornyet interesse og engagement hos både de unge og de pårørende. I forhold til Ungdomsrådet vil centerchefen og en pædagogisk koordinator deltage i de enkelte enheders kommende ugentlige husmøder, for at høre de unges ønsker og ideer til, hvordan vi kan puste nyt liv i møderne.
I forhold til pårørendeforummet er det tanken at afprøve en ny mødeform, hvor der afholdes lokale pårørendemøder i de enkelte enheder med fokus på det nære, dvs. dagligdagen i huset, samarbejdet etc. - evt. i forbindelse med et hyggearrangement. |
|
 | Efter at Platangården i årets løb allerede havde høstet nærmest topkarakter i forbindelse med Socialtilsynets tilsynsbesøg og Region Sjællands driftsherretilsyn, fik vi den 1. september besøg af Regionernes eksterne evaluering. Genstand for den eksterne evaluering var Platangårdens arbejde med den Danske Kvalitetsmodels standarder. Derudover havde besøget som formål at afprøve en ny evalueringsmetode – den såkaldte ”Tracer-metode”, hvor det spor, som forfølges i evalueringen, er en enkelt individuel plan. Også i denne sammenhæng fik Platangården en meget flot tilbagemelding på alle parametre. Der blev peget på nogle udviklingsområder, herunder dokumentation på delmål og anvendelse af indikatorer ligesom en tydeligere beskrivelse af metode (indsats) i forbindelse med delmål, som dog var punkter vi allerede havde identificeret i forbindelse med vores årlige selvevaluering/audit i foråret. |
|
Onsdag den 2. november holder René Essom et foredrag i Uddannelseskarrusellen med titlen: ”LivsMestring og behandling, som understøtter recovery”. |
|
Recovery er som bekendt en proces, der gør, at mennesker med en sindslidelse kan komme sig helt eller delvist. Inden for de seneste 15 år har en række videnskabelige undersøgelser påvist, at mennesker kan komme sig efter psykiske lidelser, og at den sindslidendes vej til at komme sig altid er individuel. |
|
|
Desuden er det centralt for recovery-processer, at brugeren er aktiv i processen, og at indsatsen skal give mening for den enkelte.
I foredraget vil René give en introduktion til metoden ”Feedback Integrated Treatment” (FIT), som er en Recovery orienteret metode, der skal sikre, at borgeren oplever indsatsen som meningsfuld. Han vil i denne sammenhæng trække på konkrete erfaringer fra sin tid som psykolog og projektleder i Socialpsykiatrisk Center Slagelse, hvor man anvender metoden i det ambulante behandlingstilbud ”LivsMestring”. |
|
|
| | |
|