Vores udvikler-team har siden udmeldingen fra Datatilsynet arbejdet i døgndrift, og er nu i mål med at udvikle en proxyserver til pseudonymisering af Google Analytics.
Vores proxy-løsning sørger for, at der ikke er nogen direkte kontakt mellem Google Analytics og slutbrugeren. Det betyder, at alle data, der sendes gennem vores proxy-server bliver renset for personlige og identificerbare oplysninger, før de sendes videre til Google Analytics.
Selvom der pt arbejdes på en løsning mellem EU og USA, vil vores proxy-server stadig kunne anvendes til at gøre alle data GDPR-compliant uanset hvor i verden dine data opbevares.
Peytz hjælper med installation og opsætning, hvilket vil være med til at sikre, at du ikke mister historikken fra Google Analytics.